Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Billed-Magazin. ^3
var træt og Hukkerten ilde tilredt. Han
maatte dersor nøies med at sørge sor sig
selv og see til hvorledes han knnde
sort-sætte stn Reise.
Da Tordenskjold beleirede Marstrand,
øg havde indtaget Byen, skrev hait til
Kommandanten øaa Fæstningen og lod
ham vide, at det var hans Alvor at
ind-tage den, at han havde Folk nok dertil,
øg ventede snart Undsætning as en heel
Arme. Han sorestillede ham dersor, hvor
umuligt det altsaa vilde blive ham at
hol-de Fæstningen længe og bad ham, at han
ligesaa godt sørst som sidst vilde overgive
den, øaa det at Byen ei sknlde blive lagt
i Aske. Hertil søiede han dette, at vilde
Kommandauteu nedsende en Officier sor
at estersee hans Folk og de
Foraustalt-ninger, han havde gjort, da skulde hau
erfare, at det forholdr stg saaledes, som
han havde skrevet. Dette sidste skrev
maa-ske Tordeuskjold kun sor at gjøre ham
desmere godtroende; men Kommandanten
tog ham øaa Order og sendte en
Søka-øitain ned før at besee Mandskabet.
Saa-snart han soreviste sin Fnldmagt, svarede
Tordenskjold strar: at det skulde skee, og
besalede i hans paahør, at alt Mandskab
bet skulde stilles oø i Gaderne. Medens
de bleøe oøstillede, tog Tordenskjold
Ka-øitainen ind med sig, og gaø ham god
Frokost. Derøaa gik de nd sammen og
besaae Mandskabet. Men Tordenskjold
havde ladet dem oøstille saaledes, at
ef-terhaanden, som de gik sorbi, trak de as
Folkene, der allerede vare seete, sig
usor-mærkt om i en anden Gade, stillede sig
der øø øaa ny og angaves sor andre
end de sorrige. Kaøtkainen, som øat
om-ringet as de danske Officierer, der immer
holdt ham med Snak, tog ei saa nøie
Kjendemærker yaa Folket, men lod sig
blænde og ansaa dem sor langt talrigere
end de vare.
tyrkisk ^ets^leie.
ikke alt er saa galt i Tyrkiet, som
Mange sorestille sig, viser sølgende
Begi-venhed, som skal være hændet der. En
rig Mand havde ved Usorsigtighed tabt
en Snm penge, der var indsyet i et
Tørklæde. Han bekjendtgjorde da fit Tab
og tilbød, som man øleier, den ærlige Fin^
der, en Belønning as huudrede Daler sor
Tilbageleverelsen. Der kom da snart en
brav, ærlig Mand til ham og sagde: ^Dine
penge har jeg sundet, hvilket er vel, saa
tag da din Eiendom tilbage!^ Saaledes
talede han med den ærlige Mands aabne
Blik, og det var smnkt. Den anden smi
lede ogsaa over det hele Ansigt, men det
var knn sordi han fik sine rabte penge
tikbage. Thi hvorledes det faa nd med
hans ærlighed, vil snart vise stg. Han
talte pengene og tænkte imidlertid yaa
hvorledes han skulde skille den ærlige Fin^
der ved den lovede Belønning. ^Gode
Ven,^ sagde han derøaa, ^egentlig var
der 8()() Daler indsyet i Tørklædet. Nu
sinder jeg kun Daler. J har vel
altsaa førættet Sømmen oø og taget Eders
k()() Daler til Belønning i Forveieu. Det
har J gjort ret i. Jeg takker Eder.^
Det var ikke smukt. Meu vi ere
ikke ved Eudeu eiiduu. ærlighed varer
længst, og Falskhed staaer sin egen Herre
øaa Halsen. Den ærlige Finder, som der
var mindre at gjøre om ^l()() Daler, end
om sin uølettede Retskaffenhed, forsikkrer
de, at han havde fnndet pakken saaledes som
han bragte den og bragte deii saaledes som
han havde sundet den. Tilsidst kom de for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
