Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Billed-Magazin. ^3
ning as Robles de Billy, Albas
Under-statholder i deune provinds, i
Jndeiisor Marsken stiger Landet
jævnt opad, indtil der sølger et andet,
nasten øarallelt med Kysten gaaende
Bæl-te as en aldeles sorskjellig, men ikke
min-dre eiendommelig Karakteer. Det er deu
store Lynghede, som med saa Asbrydelser
strækker sig sra Scheldens Munding til
Jyllands Nordvuukt. Næsteu kun een
eneste Plante bedækker disse sørgelige
Mar-ker, den lave, mørke, bedrøvelige Lyng;
kuu hist og her høste de sattige Beboere
ringe Korii øaa smaa Marker, som de
have gjødet med deu asbrændte Lyngs
Aske; ene Bier og smaa, grovnldede Faar
leve as denne Plantes spæde Sknd og
blegrøde Blomster. Usrngtbart Sand ud-
gjør Bunden og har boblet sig oø til
run-de, jævntsynkende Lyngbaiiker. Mellem
dem ligge i hele det vestlige Strøg store
Moradser og Tørvemoser, ikke uvigtige
i det træbare Land; i Øst er blot Sand
og Lyng, og under Sandet den
steen-haarde Ahl (jernholdig S^nd sorenet med
Leer), der hindrer Værten endog as de
Plan-ter, som den magre Jordbuud ellers vilde
tillade. Meu i eet Punkt ligue begge Dele
as Heden hinanden ganske: den er en as
de sørgeligste Ørkener i Euroya.
Vi have nn overseet den
Beskassen-hed, som Nederlandenes Kyster have
til-sælles med hele Nordsøens Østgrændse;
vi ville nu betragte disse Lande med
Hen-syn til deres særegne Forhold, som ogsaa
srembyde mærkelige Phænomener.
De Provindser, som nu igjeu
ere søliktede i de to fiendtlige Kongeriger
Holland og Belgien, srembyde blot i
det Sydlige Bjerglande og selv der mest
i det tydske Storhertugdømme Luxemburg.
De rhinske Skiferbjerge fylde med deres
nordvestlige Assald dette Land, endeel af
Lnttich, Hennegan og Namur, med lave
til-deels nøgne og ganske øde Bjerge^ uden
frembringende Toøøe, ilke noget Sted
over ^l5()() Fod høie, med dybt indskaarne
Dale, i hvilke Floderne, Mvsel, Maas,
Sambre og deres Tilløb flyde. Hist og
her dækkes Bjergene af betydelige Skove,
Egen, Bøgen, Almen og Esøetræet
dan-ne disse; kuu søarsomme Naaletræer
blau-de sig mellem dem. Eu sorholdsmæssig
ringe Besolkning lever her mest af
Bjerg-værksdrift og Trælasthandel; Kornavlen er
ikke betydelig ; endeel Kvæg, talrige Faar
og mange Sviin næres øaa Bjergene og
i Skovene. Bnnden bestaaer meest af
Skifer, dog vinde Beboerne endeel Jørn
og fra de ældste Steenkulsgruber i
Eu-roøa, der ere drevue siden det ^te
Aar-hundrede, en (^() Millioner Centner Knl
til Brug for Brabaudts berømte
Fabri-ker. Luften er her reen Bjergluft, dog
uden syuderlig Vinterknlde. Folkene ere
walløner og i Hennegau Flamlændere;
mange tale fransk. De ere kjække og
kraftfulde, men udannede, og bigotte
Ka-tholiker.
Nordligt for dette lave Bjergland
ndbrede fig de velsignede brabandtske og
flanderske Sletter, jævne, lave, med en
yderst sriigtbar Jordbund, tabende sig
længst mod Vest i Flanderns Marsk, her
sorsvarede deels af Duner, deels af
Di-ger. Herlige Enge, Marker bedækkede
med ndmærket Hvede, fortræffelig Hør,
Raøs og andre Sædearter, store og
kraf-tige Heste, en stærk og indbringende
Kvæg-avl og talrige Fabriker af alle Arter
gjø-re dette Sletteland til et af de rigeste
og bedst befolkede øaa Jorden, der i en.^
kelte Strøg (Flandern) endog tæller
Mennefkre øaa hver Kvadratmil.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
