Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Billed-Magazin. ^3
gjennemtrængte, i mange indbyrdes
sor-buudne Arme og dannende en Mængde
store og ved Kunsten srngtbare Øer.
Miiit-dingerne blive ligere med Bugter as
Ha-vet end Udløb as Floder, idet deres
Bre-de er mellem ett halv øg en heel Miil,
tildeels dybtskaarne, ett Følge as Ebbens
og Flodens Kræster, som endog langt
oppe i Strømmene kæmøe med disses
Vande. Thi standsede ved de med
Flod-tiden indtrængende Havvande, svulme
Vandmasserne i Strømmene høit oø og
have udhulet sig dybe Senge, saa at
end-og de største Skibe med Lethed svømme
igjennem disse, medens Euroøas øvrige
Strømme mest knn bære fladbundede
Flodfkibe.
Fordum herskede Strømmene
saale-des over hele Deltaet, at Romerne
sor-bau se de søurgte stg selv, om de skulde
regtie disse Strækninger til Land eller
til Vandet; srit bredede de sig om
For-aaret over Engene medens Jndbyggerne
slygtede oø øaa de talrige ^Terøen,^ som
de overalt havde oøstablet. Drevet af
sin Natnr til de dristigste Planer og til
deit kraftigste Udførelse begyndte dette
Heltefolk at omforme Landet; nye Afløb
og Forbindelser, som Natnren ikke havde
villet, dannedes, og ved de Diger, som
Drusus begyudte, ^ Aar sør Ehristus,
bleve Floderue tvungne i bestemte Ren-
der. Paa denne Vei er man siden
be-standig gaaet videre; dristig øg maaske
ubetænksom har Kunsten mestret Natureu,
uden maaske noksom at have betænkt, at
denne ikke gjør noget nden Hensigt.
Jste-detifor at den vel beherskede, men dog
ustandsede Oversvømmelse i ægyøten og
andre Steder har sorhøiet Flodernes Om-
land med de Masser as Dynd, som de
medsøre, har man her tvunget dem til
at samle Alt, hvad de rulle med sig sra
Bjergene, i deres Seng selv, og ligesom
Nildalen aarligen vorer, saaledes vore
her aarligen Flodernes Senge, stigende
bestandigt høiere over deres Dale, som
Digerne dog ikke altid eller aldeles kunne
beskytte.
Den sørste Flod er Rhinen, som
med en Bredde as Fod træder ind
i Nederlandene, men ved Menneskehaatid
og Natnromvæltninger er bragt ned til
en lille Bæk, der, hvor den siden
ved Hjælø as en Kanal er sørt igjennem
Dnnerne ud til Nordsøen. Waal leder
den større Halvdeel as dens Vandmasse
mod Syd til Maas, den as Drusus i
Aaret ^ s. Chr. gravede Kaital, ett
be-tydelig Deel gjennem ^)ssel ud
uttyder-søeu, og igjeu Lech, sormodentlig gravet
af Neros Feldtherre Corbulo, saa godt
som hele Resten til Merwe, især siden
Oversvømmelsen i 8^) aldeles har
øde-lagt Nodaarmen. Den ringe Levning,
som nnder Navnet ^krumme Rhin^ gaaer
til Utrecht, deler sig igjen i tre Dele, as
hvilke Wechte naaer ^uydersøen, dens
Sidearm Amstel het ved Amsterdam,
og deit tredie ^gammel Rhin^ langsomt
styder i sin udtørrede Seug mod Vest
sorbi Leydeu og Katwyk, hvor
Sandban-kerne sorhen aldeles oøslngte deit.
Maas er det andet Hovedled as Del-
taets Flodnet, nu sorøget med Waal øg
Lech under Navnet Merwe ^ det bety-
deligste. Delende og samlende sig,
dan-nende store Øer flyder dens nordlige
Ar-me brede og ørægtige ud ved Briel, der,
hvor Nordhollands Dnner ende.
Fra denne strømmer mod Sydvest,
gjennem Biesboschs Werder,
Levnin-gerne as det undergaaede Land, den syd-
lige Hovedarm nieder Navnet Hollands-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
