Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Billed-Magazin. ^3
yttrede Knrsyrsten Betænkeligheder ved
dette Keiserens Forlangende, srygtede
maaske øgsaa Vanskeligheder sra Lnthers
Side. Men denne erklærede paa
Søa-latins Forespørgsel desangaaende: at han,
naar hait blev kaldet, vilde lade sig søre
syg derhen, dersom han ikke kunde komme
sund; ^thi her maa man ikke tage
Hen-syn til Fare eller egen Sikkerhed, meu
aletie agte derøaa, at vi ikke lade
Evan-geliet, som vi engang have antaget os, i
Stikken, til Søot for de Ugudelige, og
saaledes give Modstanderne Leilighed tik
at rose sig af, at vi ikke tør bekjeiide,
hvad vi lære, og frygte for at lade vort
Liv dersor. Saadan Skjændsel sor os
og Hovereii sor dem afvende Frelseren i
Naade! ^ Flye vil jeg ikke, gjenkalde
endnu mindre, saa sandt min Herre
Je-sus styrker mig ; thi ingen as Delene kan
jeg gjøre udcn Gudfrygtigheds Meen og
Fare sor Manges Salighed.^
J worms sad Keiseren øaa sin
Thro-ne med Broderen, Erkehertng Ferdinand,
øed sin Side, omgiven as ser Kursyrster,
^8 Hertuger, mange Fyrster og Grever^
iblandt hvilke Danmarks tilkommende Kri-
stian den Tredie, der som Priuds besandt
sig øaa Reiser i Tydskland med Johan
Rantzou ^ de tvende øavelige Legater,
Erkebiskoøper, Biskopøer, Prælater og
Abbeder, Gesandter sra næsten alle Eu-
roøas Riger, henimod ^()() i Tallet. For
en saadan Forsamling as de sorneinste
Mænd i Stat og Kirke stævnedes en
Mand, som sor saa Aar siden var bleven
kaldet ud i Verden sra den klosterlige
Eensomhed. Luther sorlod sit wittenberg
med mørke Ahuelser: ^Dersom jeg ikke
kommer tilbage,^ sagde han til
Melanch-thon øed Afskeden, ^og mine Fietider
bringe mig af Dage, saa besværger jeg
Dig, kjære Broder! lad ikke as at lære
og holde sast ved Sandheden; ^ ved
mig er der ikke meget tabt, naar kuu Du
bliver tilbage; i Dig har Herreii endnu
en lærdere Stridsmand.^ Ledsaget as
een af fine Brødre og af sine Venner
Justits Jonas, Provst i Wittenberg, Nik.
Amsdorf, Domherre sammesteds, og den
lovkyndige Hieron. Schnrss, hans
Ad-vokat øaa Rigsdagen, drog han igjennem
Lande og Stæder, hilset med Jubel og
Begeistring af Mange, men ogfaa
mis-trøstet af Andre, der stillede ham Hufzes
Baal før Øinene. Under disse
Forbetyd-ninger og dertil nnder en nedtrykkende
Følelse af legemlig Svaghed skrev han
til Søalatin fra Frankfurt: ^jeg drager
til worms til Trods for Helvedes porte
og de dæmouiske Magter, thi Kristus le-
ver; jeg har foresat mig at trodse og
for-agte Djævelen.^ ^Øm der end var faa-
mange Djævle i worms,^ blev han ved,
^som Teglstene yaa Tagene, alligevel vil
jeg derind.^ Det er Mandemod i
yro-setisk og aøostolisk Stiil, hvis Billede
er værdt at holde sast. For Luther selv
beholdt Erindringen derom sit Værd ind-
til Livets Ende; der berettes, at han i
en af sine sidste Dage, ved at sortælle
om dette Vendeynnkt i sit Liv, søiede
til: ^Jeg var usorsærdet og srygtede
Jn-tet; Gud kan vel give Ett saameget Mod.
Jeg veed ikke, om jeg nu vilde være saa
glad derved.^
Den k^de Aørik k.^k ankom haii
til worms. Stævnet til at møde deit
næste Dags Estermiddag i Rigsraadet,
maatte haii arbeide sig srem igjennem en
^ noverseelig Mængde as Mennesker,
Nys-^ gjerrige og Deeltagende, Venner og Fi-
^ ender. Det var her at en gammel
Feldt-herre ^ Georg Frnndsberg var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
