Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Billed-Magazin. ^3
blive rigere og mægtigere end nogen
prinds. Haii var ogsaa kommen ester,
at den undersiilde Lamøe var skjult
mel-lem to Bjerge i Tartariet. Derøaa
be-gav han sig til den Stad, i hvis
Nær-hed Skatten var, og da han vidste, at
den kun ved en andens Hjælø kunde
er-holdes, saa henvendte han sig til
Alad-din, som han ansaa sor mest skikket til
at hente den. Da nu Aladdin virkelig
havde hentet Lamøen, sordærvede den
srygtsomine og havesyge Troldmand sin
egen Lykke. Thi hait sorglemte ganske,
at han i Forveien havde givet Aladdin
Ringen og sagde ham, at deit sknlde
hjæløe ^ham ud af al Nød. Nu
maat-te han gaae sin Vet baade nden Ring og
Lamøe.
Men da Aladdin saa, at han var
levende indmuret i Hulen, satte han stg
paa Trappen og blev siddende der i to
Dage. Den tredie Dag stog han i Skræk
og Fortvivlelse over sin nlykkelige
Stil-ling Hænderne sammen. Men det var
øgsaa det Rette; thi derved gned han
Rin-gen, som Troldmanden havde givet ham,
og øieblikkelig stod der en Aand sor ham
as srygteligt Udseende. ^Hvad vil du
mig spurgte deit Skrækkelige; ^jeg er
beredt til at tjene dig som din Slave,
vg det maa jeg gjøre, sordi du bærer
deu-ne Ring øaa din Finger.^ Da sagde
Aladdin: ^Høem du end er, saa befri mig
af mit Fangenskab.^ Han havde neøøe
talt disse Ord, sørend han igjen stod paa
det Sted, hvor Troldmanden havde
ud-sørt sine Besværgelser. Men Aladdin løb
saa hurtigt han kunde hjem til sin
Mo-der og sortalte hende Alt hvad der var
hendt ham. Hiin skjeldte og smeldte over
Troldmanden og jamrede sig over at hun
ikke havde noget, hun kunde give Aladdin,
der i tre Dage ikke havde havt Mad i
sin Mund, til at søise. Da viste Alad^
din sin Moder Lainøeit og sagde: ^Je^
vil sælge Lampen Moder og kjøbe Brø^
sor den, men sørst vil jeg gjøre den reeii
og skure den, saa at jeg kan saae mere
sor den.^ Derøaa gav han sig til at skiire
Lamøen med Sand og Vand. Øieblikket
lig viste der sig en forfærdelig Aand, soiii
sagde: ^Hvad vil due jeg er beredt til
at tjeiie dig, jeg er din Slave og hvei
dens Slave, der eier Lainøen, som dit
har i din Haand.^ Men Aladdin sagdes
^jeg er sulten, skas mig Mad.^ Da sor^
svandt Aanden, men strar kom han igjeii
med tolv Sølvtallerkener med de kostelig^
ste Retter, som han satte øaa Bordet, o^
sorsvandt igjen. Aladdin og hans Moder
satte sig til Bords og lode sig det smage
godt. Levningerne gjemte de tik den
næ-ste Dag. Siden solgte Aladdin
Sølvta-lerkiierne, og da de levede sparsomt, stog
de stg igjennem en god Stuud med de
Penge han sik sor dem.
En Dag saa Aladdin Prindsesse
Ba-drulbudnr, da hun gik i Badet, og hait
blev saa sorelsket i hende, at haii løb hjeni
til sin Moder og bad hende gaae tik Sul-
tanen og bede om Prinsessens Haand for
ham. Moderen troede, at han ikke var
ved fine fiilde Fem, og søgte at snakke
ham as med det naragtige Jndsald, meit
han blev ved med Sik, at, hvis han ei
fik Prindfessen, kunde han heller ikke leve.
Derpaa gav han sin Moder de Frugter,
han havde ølukket i den underjordiske
Hule, og sagde, at hun skulde tage deiii
med til Siiltanen, da det var en Gave,
værdig den største Keiser. Han havd^
beseet sig hos Juvelererne, og ved at
sammenligne dem med deres Stene, vat
han kommen ester, at det ikke var sarvet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
