Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Billed-Magazin. ^3
Lavaen sremkommer, gjerne er hældende.
Massen er i stg selv noget sei og den
bliver det endnn mere, jo mere den
as-kjøles; dersor strække disse Strømme sig
ikke saa langt som de vilde, om Massen
var og vedblev at være fuldkommen
fly-deiide. Dog kunne de være af stere
Mi-les Længde.
Naar Vulkanerne oøkaste støvagtige
Masfer (Aske^ sammenklæbes disse oste
ved Vaud, især ved de stærke Regnskyl,
som undertiden ledsage de vulkanske
Ud-brud, og danne et Slags Dynd. Naar
Vandet dunster bort, hærdes dette Dynd,
og saaledes sremkommer deit vnlkaitske
Ttis. Man har sorheii troet, at dette
Dynd var ndkastet umiddelbart as
Vulka-nerue, meu dette var Vildsarelse.
Uii-dertiden ndkaste Vulkatter dog Dyttd eller
endog næsten reent Vaud, som er
mærke-ligt derved, at det indeholder Fiske.
Det-te har viist sig i Amerika, sornemmelig
i en Vulkan i Ouitø, men neøøe
nogen-sinde i Enroøa. Fænomenet er ikke ret
oplyst; men det maa sormodentlig
sorkla-res as en underjordisk Sammenhæng med
Søer.
As det Foregaaende sees, at deit
nn-derjordiske Jld danner Aabninger s
Jor-den, opløster Dele as Jorden og sorhøier
Jorden øaa nogle Steder ved de
ttdka-stede Masser as Slakker, Lava, Aske og
Tiis.
Jkke sjelden sndtræsfer der
Jord-skjælv øaa samme Tid, som der bemærkes
vnlkanske Udbrud, s. Er. ^^ og
i Amerika; ogsaa øleie de Steder, hvor
der er Vulkaner, at være meget
hjem-søgte as Jordskjælv, s. Er. det sydlige
Jtalien og Sicilien. Dette har ledet til
at antage ett Forbindelse mellem deii nn-
berjordiske Jld og Jordskælvene; men
denne er ikke beviist, og det er rimeligere
at henregne Jordskjælv til de
Fænome-tter, hvis Aarsager ere ubekjendte.
Geparden o^ den amerikanske
^ooe.
Hos Dyrene as Katteslægten, hvortil
begge de ovennævnte henhøre, er
Hove-det kort og Snuden ruudagtig; Øinene
ere store med en rniid eller soranderlig
Pnøille. De have ser skarpe Fortænder
og to Hjørnetænder i hver Kjæve. De
have ovenrik to salske, eii egentlig og
nedentil tre skjærende Kindtænder ; øaa
For-sødderne have de sem, øaa Bagsødderne
sire Tæer, der ere forsynede med skarpe,
naalesormige Kløer, der, nndtagen hos
Jagtøaiitheren aldrig tabe deres Skarphed,
da de nnder Dyrenes Gang kunne
træk-kes tilbage eller ere retraktile. Man
kjender kttn een Slægt, som er meget
tal-rig paa ^lrter, hvilke kuu adskille stg s
det ydre, og med Undtagelse as
Nye-Holland, er udbredt rver hele Jorden.
Fra Urverdenen har matt sundet et stort
Antal under Jorden, og man har s
En-ropa alene suudet tolv Arter as deu.
Til Katteslægten henhøre de
krastig-ste og mest blodtørstige Skabuiuger, der
selv blive Menneskene sarlige; de gaae
sor det Meste paa Rov i Dæmringen eller
om Natten og bemægtige sig andre Dyr
ved at snige sig paa dem og indhente dem
ved iiogle saa men krastige Spring.
For-seile de Byttet, forfølge de det sjelden.
Næsten Alle klattre med Lethed i
Træ-erne og ere i høieste Grad reenlige,
hvit-ket mati ostest har Anledning til at see
ved de sædvanlige Hnnskatte. Da deres
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
