Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Billed-Magazin. ^3
sor at nærme sig dem øaa ^l()() Alen.
Hurtig blev Hætten og Remmene taget
as Geøarden, og den saa neøpe Vildtet,
sørend den i modsat Retning slæbte sig
srem øaa Jorden yderst langsomt og
bøie-ligt og søgte at skjule sig bag eithøer
Busk øg etthver Hindring, der laa
ivei-en; men saasnart deu troede at være
be-mærket, sremskyndte den sine Skridt, og
var ester nogle saa Søring midt iblandt
Dyrene. Den greb et Hundyr, og, da
den omtrent havde løbet Alen med
det, gav den Dyret et Slag med Labben,
styrtede det om og drak det varme Blod
af den oprevne Strube. Ett af de
an-dre Geøarder var bleven løsladt paa
sam-me Tid; men esterat den havde gjort fire
til sem sortvivlede Spring uden at naae
Byttet, opgav den Forsølgelsen, vendte
knttrrende tilbage og satte fig atter
paa Kjærren. Da Dyret var sældet, løb
En as Følget hen, satte Hætten paa
Ge-parden og skar Gazellens Strnbe aldeles
over, samlede Blodet i et Trækar og
holdt det uuder Gepardens Næse.
Ga-zellen blev derpaa gjemt i et Rum uuder
Vognen, medens Geparden, som Veide,
fik et Been af Dyret. ^
Den samme Natnrsorsker sortæller
og-saa et andet Erempel, hvori han ansører,
at Jagtpantheren ogsaa er bleven brngt
til Jagt i Europa. J Keiser Leopold
den Førstes Levnet hedder det nemlig:
^Der har desudeit været et Slags Jagt
bekjendt i Wien, som ellers ingen Fyrste
i Europa har havt Anledning til ar nyde,
nemlig Leoparde-Jagten. Den tyrkiske
Keiser havde ved det sidste Gesandtskab
blandt andre Presenter ladet presentere
trende til Jagt asrettede tamme Leopar-
der, hvormed deit romerske Keiser til stii
høieste Førnøielse diverterede sig. Disse
Dyr øare saa tamme som den mest
hen-givne Hund, sadde hos deres Ryttere bag
paa Hestens Lænd, og saae sig, naar de
vare paa Jagt, viden om, sor at iagttage
Vildtet. Saae de nn Harer, Raadyr eller
andet deslige, saa sprang de as, og
hur-tig som en Fugl havde de indhentet
Vild-tet, hvorpaa de atter satte sig bag
Ryt-teren og ventede paa nyt Bytte.^ ^Men,
sortæller Forsatten videre om disse Dyrs
Endeligt, ^da Rebellerne brøde ind i
By-ens Forstæder, nedhnggede de disse Dyr
tilligemed andre Dyr, som høldtes i de
nye Bygninger, sor at brttge disses Skind
til stn Hnsardragtn
^nnta.
^entte kaldes desuden Kuguaren eller den
amerikanske Løøe, men har ikke Lighed
med Løøen i noget andet end Farven ;
dog menes altid Piima, naar man taler
om Løven i Amerika, da den egentlige
Løve ikke sindes der. Dens Farve staaer
imellem guulrød og kassebruun; i deus
unge Alder har den nogle neppe mærke-
lige mørkere Pletter. Den opnaaer sra
Sttndeit til Halespidsen en Længde as (^
Fod ; Høiden er omtrent ^ Fod. Prinds
Mar as Nenwied sorsikkrer, at Dyret og-
saa bliver større, da han har seet Skind
as den sra pensylvanien, der ikke var
meget mindre end Jaguareus. Jmellem
Hannen øg Hunnen er der næsten ingen
Forskjel i Farve og Størrelse.
pttmaen sindes i deu største Deel as
Amerika, mod Nord til Kauada, mod Syd
til Paraguay. J det sidste Land, hvor
Rengger iagttog den, er den ikke saa al-
mindelig og temmelig vanskelig at kom-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
