Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Billed-Magazin. ^3
ber, i Altes Tanker ; hundrede Bøger
sor-tælle haus Bedrister, rose og ophøie,
el-ler dadle og nedsætte ham og stadfæfte
saaledes det gamle Ordsprog, at jo
stærke-re Lyset er, desto mørkere er ogsaa Skyggen.
Hvad end Napoleons Modstandere sige,
maae de dog alle indrømme, at han var
en overordentlig Mand, der ikke
saame-get ved Tilfælde og Held som ved sine
overordentlige Aandsgaver hævede stg til
deii Magtens Spidse, han naaede, og at
han havde en mærkværdig Jndflydelfe paa
Enropas Skjæbne, hvis Følger endnu
læuge ville vedvare.
Lader os da følge detiue Maud paa
hans Livs Baiie, der var lige stor og
lykkelig som Statsmand, Lovgiver,
Feldt-herre og Regent, indtil hans utæmmelige
ærgjerrighed forvandlede haiis
oprinde-lig gode og ædle Egenskaber til blodigt
Tyranni,^ der fra Byrd og et lavere Trin
banede fig Veien til den høieste Magt
paa Jorden, som tvang Keisere og
kon-ger til at erkjende ham sor sin Ligemand,
ødelagde deres Riger, affatte Fyrster og
indfatte andre i deres Sted, der vandt
utallige Slag, som soreskrev en heel
Ver-densdeel Love, og som endelig, sorladt
as Lykken og stne Tilhængere, beseiret as
Europas Natiouer, nedstødt sra sin
Thro-ne, døde som en eenlig Flygtning paa en
vild, sor den hede dones brændende
Sol-straaler iidsat Klippe, hvor kuu nogle saa
trosaste Venner omringede hans
Smertes-Leie.
Den .l^de August sødtes paa
Korsika (en liden Ø, der kort i Forveien
var kommen til at staae nnder de
Fraii-ske) den Mand, hvem Frankrig i Tidens
Løb skulde anerkjende søm dets Behersker,
næsten hele Enropa som dets Betvinger.
Enten det nu var et Tilsælde eller et
Tegn, som Forsynet vilde give Verden
om at dens tilkommende Behersker var
sødt, saa hændte det sig, da hans Moder
gik hjem sra Kirken, at hnn underveis
blev overfaldeu af et frygteligt Uveir og
ikke kom læugre eiid op paa Trappeu as sit
Huus (see sølgende Afbildning); og paa
Tæppet, hvor der var afbildet Scener
af Homeers Heltedigt, Jliaden, fødtes
den Mand, hvis. Bedrifter fknlle forbause
Verden, medens Himlen stod i Luer over
den ædle Moder, og medens Jorden
bæ-vede tinder hendes Fødder. Hans Fader
var Bisidder i den kongelige Ret i
Ajac-cio og i stor Anseelse sammesteds, hans
Moder as sornem Familie og ett Dame,
der besad megen Aand og megen
Skjøn-hed. Medens han endnn var et Barn,
yttrede han meget nsædvanlige Anlæg og
eii brændende Lyst til Krigsstanden. Den-
ne bestige Lyst og de Forestillinger, Grev
Marboeus, der var sransk Gouvernør paa
Korsika, gjorde Faderen, bestemte denne
stdste til at sende stn Søn til Frankrig,
hvor han paa Krigsskolen i Brienne
nød den bedste Øpdragelse. Her rettede
deit nnge Napoleon sig med megen
Lær-villighed ester sine Læreres Forskrifter,
udviste i Førstuiugeu megen Flid og
yt-trede Tegn paa en rolige blid Natur.
Jmidlertid varede det ikke længe, før haii
begyndte at røbe den haarde, nbøilige
Karakteer, der ikke sorlod ham gjennem
hans hele Liv; snart maatte Barnets
Gla-der og Sorger vige sor det dybe,
alvors-sulde Gemyt, der kun sinder
Tilfredsstil-lelse i Maudens travle Virksomhed. Jsær
følte han levende Jnteresse for Histori
og Mathematik, i hvilke tvende Viden-
skaber han gjorde saa udmærkede
Frem-skridt, at hait tiltrak sig alle sine
Lære-res Beuttdring og Opmærksomhed. Han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
