Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Billed-Magazin. ^3
en; men lad mig see Du altid mindes,
at dennem ^ her øegede han øaa
Na-poleon ^ ^er Hovedet.^
J Aaret 4^85 blev han Lieutnaut
øed Artilleriet, og Udbruddet as den
srau-ske Revolutiou aabnede ham deu
Helte-bane, hvorøaa han bestandig skred videre
srem og engang naaede den høieste
Krigsæ-re og den høieste Søidse as jordisk Magt.
Ved Toulons Beleiring i Aaret ^^
kommanderede han nemlig Artilleriet, og
hans udmærkede Anordninger, haus
nfor-særdede Taøøerhed skyldte Republikanerne
især Jndtagelsen as deutte vigtige
Fæst-uiug. Jmidlertid øaadrog han sig dog
den daøærende Magthavers Mishag, og
sørst da han, ved at ægte Enken ester
den berømte General Beauharnais, var
bleven bekjeudt med eeu as Direktorer-
ne, øg i en Pariseropstand havde viist sine
glimrende Talenter mod Oprørerne, over-
drog man ham den øverste Kommando
øøer den sranske Hær i Jtalien. J Aaret
tiltraadte han denne Post. Ester
at have seiret i Feltslagene ved Lodi, Ar-
kole øg Tivoli over de langt overlegne
østerrigske Hærskarer, tvang han
Østerri-gerne til en sor Frankrig yderst sordeel-
agtig Fred^ hvilken han selv i
Reøubli-keus Navn uiiderteguede til Kamøo
Formio. Med ubeskrivelig Begeistring
modtoges den unge Helt i Paris, og sor
at hædre ham, kaldte man den Gade,
hvori han boede, Seiersgaden.
Aaret ester seilede Napoleon med en
sortræsselig Hær til ægyøten, sor at
an-gribe Frankrigs sarligste Fitiide, dettrod-
sige Englaud, i Hjertet af siu Magt, det
fjerne Ostindien. Omendskjøndt Flaaden
ødelagdes i Bund og Grund as den
en-gelske Søhelt Nelson ved Abukir,
sei-rede han dog i flere blodige Slag, især
ved Pyramiderne, over Mamelnkertte
og Tyrkerne, trods al den Modstand man
gjorde ham; og knn den sarefulde
Til-stand, hvori Frankrig geraadede ved dets
daværende Magthaveres Udygtighed,
til-bagekaldte ham fra hans Seiervindinger
i Orienten til Fødelandet, hvor han ved
kloge og dristige Forholdsregler
udvirke-de, at man ndvalgte ham til første
Køn-ful for ^ Aar. Som Saadan hævdede
han øaa en glimrende Maade atter de
franske Vaabens fjuiikne Anseelse i
Jta-lien øed Seieren paa Marengos
Slet-ter og tvang det stolte Østerrig til
Fre-den i Luneøille. Ved sortræsfelige
Forordtiinger og Jndretninger i den
paa-følgende kortvarige Fred, befæstede han
Frankrigs indvortes og udvortes
Anfeel-se; i Aaret udvalgtes hau til
Kon-sul øaa Livstid, to Aar derester til
Kei-ser i Frankrig, og deii ^den December
satte Paven Keiserkronen paa hans
Hoved. Men den sorbaiisende Lykke, der
hidtil havde ledsaget alle hans
Foretagen-der, kunde haii ikke bære. Hans
Virk-somhedsaand forvandledes til Øvermod,
hans Strenghed i at haaiidhæve Rigets
indvortes Bestyrelse og udvortes Anseelse
til Tyranni. Europas Fyrster betragtede
med gruiidet Mistænksomhed hans vidt
iidsvæveiide Planer, der ikke gik nd paa
Andet, end at undertrykke dem allesam-
men. Østerrig var den sørste Magt, som
rustede sig under det mægtige Ruslaiids
Bistand, sor at sætte Grændser sor den
ny Keisers Anmasselser, og Krigen
nd-brød i Aaret Men Slaget ved
Austerle ^ som den russiske, østerrigske
og sranske Keiser selv bivaanede, og,
hvori Napoleon, ikke mindre ved hans
tappre Biindssorvandte, Bayern,
wur-teinberg og Baden, end ved hans ^ytte-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
