Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Billed-Magazin. ^3
er Nat hos os, skuer vi dens Dag. Naar
Maanen atter dreier om yaa den anden
Side af Jorden, kommer igjen uoget af
dens mørke Halvdeel tilsyne, og det stedse
mere og mere indtil det sidste Kvarreer.
Sidste Kvarteer er det, naar igjen
den ene Halvdeel af Halvkugleu, der staaer
imod os, er oølyst, og den anden er
mørk, og nu kau mau see, hvorledes
Nat-teu beseirer Dageu, indtil den ganske har
opstugt deu ved deu nye Maane.
Men, naar nu Maaiieu og Jordeu
paa eengang staae i snorrer Liniie ud sra
Solen, saa soregaaer der Ting, som man
ikke saaer see hver Dag, nemlig
Formør-kelse. Naar den mørke Nymaane
under-tiden i sit Løb rykker ind midt imellem
Jorden og Solen, og hverken staaer
høi-ere eller dybere, saa skjuler den ved
høi-lys Dag Solen sor os, enten for en Deel
eller aldeles, og det er da en
Solfor-niørkelse; Solformørkelser kunne kun
fin-de Sted ved Nyemaane; meu, naar ved
Fuldmaane Jorden kommer lige ind
mel-lem Soleii og Maanen, og hverken staaer
høiere eller dybere, saa kan Solen ikke
fuldkommen beskinne Fuldmaanen, fordi
Jorden staaer iveitn for dens Straaler.
Dette er da en Maaiiesormørkelse. Det
Mørke, vi iagttage øaa Maanen, er ikke
andet end Skyggen af vor egen Jord,
og et saadant Erempel kan knn statueres
paa Maanen i suld Belysning. Alle
dis-se Formørkelser, der alene hitrøre sra
Maa-nens øg Jordens Bevægelse, vide vi
Stjer-nekigere at sorudsige bele Aar, ja endnu
længere Tid iforveien, og nu vil jeg ikke
give Jer gode Ord længere, dersom J
komme til mig, og ikke ville troe, hvad
jeg hidtil har fortalt om
Himmellegemer-ne og hvad jeg videre skal sortælle. ^Hvor-
as vibe J, søørger den sorsigtige Læser,
^iarg. ^de ^efie.
at Solen og Maanen er saa stor, eller
saa og saa langt borte, eller saa nær, og
at Jorden og Maanen bevæger sig saale-
ledes som det sorekommer Edere hvem
har vel været der, og seet det og maalt
det^
Hvis vi ikke til Punkt og Prikke
vidste det, saa kunde vi ikke et heel Aar,
eller om man ønskede det, huudrede ja
tusinde Aar itorveien, sorudsige, øaa
hvil-keu Dag, ja øaa hvilket Minut og
Se-kund en Formørkelse begynder og
hvor-meget der beskygges as Maanen eller
So-len, eller tusinde Aar bagefter ndregne
til Minut og Sekund, naar en
Formør-kelse har indtruffet, saaledes som Hansteen
har gjort ved deii Formørkelse, som
ind-traf just uuder Slaget ved Stiklestad Aar
deii ^lte August. Kau J vel
for-udsige det, hvorfor søge J det vel i Al-
mauakken, hvis J trøe, at vi tage feile
Naar Maanen i sit fulde Lys staaer
øaa Himlen, feer den med alt dette heel
kuriøs ud med sit alvorlige Fjæs, og med
sine mørkere øg lysere Pletter, thi, soin
bekjendt, er Lyset ikke jævnt sordeelt over
den, men ujæviit. Dette har itu i laug
Tid skaffet de Lærde Noget at bestille;
Nogle have troet, at den lysere Deel var
Land, hvorfra Lysstraaleriie kastedes
til-bage, og at de mørkere vare Vand, der
oøstugte Lysstraaleriie. Men med et dyg-
tigt Persøektiv, som man i gamle Tider
ikke haøde, har ett udmærket Stjeruekiger
ved Navu Schrøter oødaget ganske
au-dre Ting øaa Maanen end Laud og Vaud.
Land nok men intet Vand, derimod store
Sletter, høie Bjerge, dybe Afgrunde as
sorunderlig Form og Forbindelse. Ja
det som mere er, han har endogsaa
iagt-taget Skyggen af disse Bjerge^ og seet,
hvorledes den bevægede sig sra Morgen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
