Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Billed-Magazin.
^3
Art. Den ivrigste Modstander as denne
Mening er Reves, det engelsk-ostindiske
Komøagnies sorhenværeiide The-Smager
i Kanton.
China og Jaøan ere de Lande, hvor
Theen dyrkes. J det nordlige China, s.
Er. ved Peking, kan Thebusken vel holde
ud i Friland, men Theen bliver ikke god,
saa at det ikke svarer Regning at dyrke
den i nogen Mængde. Ligeledes er det
kutt i de sydlige Dele af derjaøanske
Ri-ge, at Theavlen er asBetydenhed. Men
ligesom et sor koldt Klima er
usordeelag-tigt sor Thebusken, saa syiies det ogsaa
at gjælde om et sor varmt. J Tonguiii
og Kochinchina findes eitdun Theavl, meu
den er ei meget udstrakt og produktet
ikke godt; ligeledes ere de fleste Forsøg
man har anstillet med Theens Kultur i
det hede Jordbælte mislykkede. De
yder-ste Græiidser sor Theavlen i det østlige
Asien blive, naar de bestemmes ester hvor
Thebuskeu trives i Frilaud, deu ^l5de og
^l()de Grad N. B.; men er Talen om
fordeelagtig Thekultur, saa er Bæltet i
China indskrænket mellem ^ øg ^ (sra
yuitan til noget syd sor Nankin) og i
Jaøan mellem og Mod Øst
be-grændses Theens Vorekreds af Sydhavet,
mod Vest gaaer den ikke længer end til
Thibets Grændser. Nylig er i Assam
øaa ett Middelhøide as^^l()()()Fod sun-
det en vildtvoxende Busk, som aswallich
er erkjeiidt sor den ægte Thebusk og har
vakt Haabet øm at erholde Theavl
inden-sor Grændserne as det engelske
Territo-rium.
Blandt de nyere Forsøg øaa at
ind-føre Thekulturen i andre Egne af
Jord-kloden, høre de, der ere anstillede i Rio
Janeiro i Brasilien, hvor man har
be-ølantet ett ikke nbetydelig Strækning der-
med øg har hentet chinesiske Kolonister
sor at dyrke den og tilberede Theen; men
den her avlede The er grov og mangler
den chinesiske Thees fine aromatiske Dnft,
derhos er Arbeidslønnen for høi;
Chine-seriie ere dersor efterhaanden adsøredte,
og Anlægget kan nok næsten ansees sor
mislykket.
Heldigere ere de Forsøg man i den
nyeste Tid har gjort øaa Java
(sormo-dentligen øaa nogen Høide over Havet i
dette bjergsnlde Land). J Amsterdam skal
i eet Aar være indsørt næsten ^
Milli-oii pd. javansk The.
Øørindelig vild er Thebnsken nok
kun i China og, ester de nyeste
Oødagel-ser, i Assam paa Grændsen af dette Land;
derimod ikke i Jaøan, thi den jaøanske
Historie nævner de chinesiske Bonzer
(Præ-ster), som have bragt Thebnsken til dette
Laiid. Dette maa være skeet sør det^de
Aarhundrede efter Christns, thi i
Begyn-delseit af detre Aarhnndrede omtales dens
Brug i Jaøau. Eiidtin længere tilbage
i Tiden gaae Efterretningerne om dens
Dyrkning og Brng i China. J det ^te
Aarhundrede berettes, ar ett Læge
anbefa-lede Keiseren den som Middel mod
Ho-vedøine, og den skal derved have vnndet
i Anseelse, og allerede i det ^sde
Aarhnn-drede omtales, at en Minister drak The.
J Slntningen as det 8de Aarhundrede
blev der sørste Gang i China lagt Told
derøaa. Jaøanerne have en Mythe om
denne vigtige Plantes Oørindelse. En
buddhistisk Helgeii Darma ankom sra Jn-
din til China i den Hensigt at ndbrede
sin Lære i dette Land; sor at styrke sig
i sin Mission og sor at give sin Religion
Anseelse, gjorde han et Løste at tilbringe
Nat og Dag i nasbrndte Andagtøvelser;
men Søvnen overrnmølede ham omsider.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
