Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Billed-Magazin. ^3
De Allieredes Hovedhær var sra
Syden, under Fyrsten as Schwarzeiibergs
Ansørsel, rykket srem øaa Sletterne ved
Leipzig, hvorhen Napoleon havde begivet
sig med sine sidste Hærskarer ^ sor at byde
Fiendens Overmagt Spidsen. Natten den
^de Oktober lod Fyrst Schwarzenberg
tre store Raketter stige i Veiret, sor at
give den af Blncher anførte Hær Signal,
at Kamøen skulde begyndes, hvilket strar
derpaa besvaredes ved et lignende Signal
af Marschal Vorwarts (Fremad), som
deii rastløse Blncher benævnedes ester
Seie-ren ved Ka^back. Med Morgcntaagens
Forsvinden den følgende Dag, begyndte
Kanonernes Tordeii fra alle Kanter med
saa srygtelig Styrke, at selv de ældste
Krigsfolk forsikrede, at de aldrig havde
hørt Mage dertil. Fra Sydost srem-
trængte sørst Ceiitrnm af den allierede
Hær og drev de Franske tilbage sra slere
Landsbyer. Men Napoleon, der med sit
si^re roige Blik overskuede hele Slaaets
frygtelige Tummel, dannede af sin Cen-
tralhær tvende stærke Angrebsskarer, med
hvilke han rykkede srem omtrent ved
Mid-dags Tid, drev Forbundshærene med
stort Tab tilbage ^ endog forbi deres
tidligere Stilling ^ og erobrede slere
vigtige Punkter under gyselig Nedsabling.
Uforfærdet stormede Murat i Spidsen sor
Rytteriet Landsbyen Gyldengossa; ^
al-lerede var et Batteri paa ^ Kanoner
erobret, da soer Alexander srem med sine
Kosakker og tvang det as den blodige
Seir yderst ndmattede sranske Rytteri,
til at opgive videre Forfølgen af deres
Seier, ja endog til at lade det erobrede
Skyds fare. Atter gjentog Murat det
dristige Angreb, men atter maatte han
vige sor Russenes og preusserues
hel-temodige Modstand, og saaledes endte
paa dette Punkt den sørste Kampdags
Bataille. Forgjæves søgte Østerrigerne
sra den vestlige Side at gjennembryde
deii sranske Slagtlini; Polakkerne, som
stode her under Anførsel af den heltemo-
dige Poniatowsky, der kort i Forveien
havde erholdt den franske Marschalstav as
Napoleon, kjæmpede som Løver og
tilba-gestoge alle Angreb med Død og
Øde-læggelse. Ja, den østerrigske General
Meerveldt toges tilsange med hele hans
Regiment, og Napoleon besluttede at be-
tjene sig as hans Person til at slutte
Fredsunderhandlinger med sin overlegne
Fiende.
Men, hvad Napoleons
Feltherreta-lent og hans Soldaters Tapperhed
hav-de tilkjempet sig paa denne Dag, det vandt
den bedagede Blncher atter ved sit
ung-dommelige Heltemod paa den anden Side.
Hans Skarer stormede Landsbyen
Mo-ckern, der sorsvaredes med 5() Kaiioner
af tappre Tropper under General
Eom-pans, og, efter den gyseligste Bataille,
lykkedes det ham, at blive Mester over
Landsbyen, og at tilbagetrænge den
sran-ske Marschal Marmont (der kommander
rede paa denne Side) lige indtil Leipzigs
Porte. Den ^de Oktober henrandt
temmelig rolig med sorgjæves Fredsnn-
derhandlinger; kun lod Blncher nogle
Rytterregimenter gjøre Udsald paa det
sranske Kavalleri, hvilket i strygende Gal-
lop maatte flygte til Leipzigs Porte.
Klokken 8 om Morgenen den ^s8de
Oktober begyndte Kampen paany fra Syd-
ost, og atter seirede Polakkernes heltemod
dige Modstand over Østerrigernes rasen^
de Angreb. Meit omsider maatte de dog
vige sor Øvermagten og sorlade Høine,
som de saa tappert havde sorsvaret. End-
nu haardere rasede Kampen øed Lands-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
