Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Billed-Magazin. ^3
nden at lægge Mærke til den saldne
Ryt-ter; og nn lykkedes det dennes troe
Led-sager ^ efterat Franskmændene atter
maatte vige tilbage ^ at trække
Gene-ralen frem under Hesten og at bringe
ham tilbage til sine Folk.
End ikke Nattens Mørke afbrød
Kam-øen, og Synet af den elskte Feltherre,
der modtoges med umaadeligt Jubelskrig,
begeistrede preusserne til saa rasende
Tap-øerhed i at modsætte sig det svære
sran-ske Rytteries frygtelige Ansald, at de
kunde iværksætte deres Tilbagetog i
bed-ste Ørdett og i stnttede Geledder.
Blu-cher sandt stg med beundringsværdig
Stand-hastighed i det store Nederlag, han
hav-de maattet friste og svarede den engelske
General, der udbad sig hans Hjælø mod
Napoleon: ^jeg skal komme, jeg skal kom-
me med hele min Hærn k8de Juni be-
gyndte Slaget ved waterloo, hvis Udsald
let knnde medsørt store Ulykker sor de
engelske Tropper, efterdi Napoleon
an-vendte al mulig Umag paa at
gjennem-bryde Centrum af den fiendtlige Hær.
Saa heltemodigt Forsvar Britterne end
gjorde, skulde de dog seet sig uødte til at
bukke under sor Franskmændenes rasende
Storinaiisald, dersom ikke Blucher ^ just
i Fareus yderste Øieblik ^ havde ladet
sig tilsyne med sine kjække Preusser.
Kam-pen fik nu hurtig et andet Udseende; al-
levegne maatte de sranske Tropper trække
sig tilbage; deres modige Angreb
sorvand-ledes til srygtsom Flugt, og, inden faa
Minutter, foer hele Hæren afsted i deit
gyseligste Forvirring. Knn Garden ale-
ne, der havde aslagt Prøve paa sin
ma-geløse Tapperhed i mangen sarlig Dyst,
holdt modig Stand og srelste sin ære
øgsaa dennegang ^ øed at gjøre den
utest sortøivlede Modstand. Napoleon
selv besandt stg midt i Krigstnmmelen, og
lod det til, at han endog sogte sin Ded
der. Omsider greb man med Magt hans
Hest i Tøilen og rev ham bort sra Ødem
læggelstns rædsomme Skueplads. De tv
Geueraler ^ Blucher og Wellington ^
tras paa hinanden i en MeierimGaard,
der laa oppe paa en Høi og lykøn-
skede hinanden gjensidig som Seitrherm
rer, medens^ det preussiske Rytteri soer
omkring sor i den maaiielyse Ngt at
sorsølge og nedsable Fienderne. Nam
poleon selv undslap kun med Nød og
Neppe disses Esterstræbelser. Etter
Sla-get ved Waterloo var det aldeles ude
med hans Magt; han saa sig atter nødm
saget tik at give Slip paa Ktiserkronen
og maatte omsider, omringet as Trængsler
sra alle Kanter, overgive sig til Engm
lands Høimodighed. Men Høimodighed
viste England ikke denne sin Tids overm
ordentligste Mand. Magten traadte i
Rettens Sted, og man hensatte Napole-
on, hvis Krigsbedrister eengang havde iudm
jaget hele Europa Skræk og Forsærdelse,
Helten, der bønsaldt om et Fristed i
Nordamerika ^ paa en sjerntliggende Ø.
Den k^de Øktober ankom Napoleon til
Øen St. Helena, hvor han maatte lide de
haardeste ydmygelser, den skammeligste
Behandling as den engelske Gouvernør,
deu uedrige Hudsoii Lowe; hvilket ^ i
Forbiudelse med Smerten over hans store
Fald og en nlægelig Sygdoms Lidelser ^
deit 5te Mai gjorde en tidlig Ende
paa hans mærkværdige Liv. Den ^)de i samm
me Maaned stededes han ^ imod sit Øn-
ske! ifølge hvilket han vilde begraves ved
Seineflodens Kyster ^ til Jorden fjernt
sra sit Fødested, paa den nøgne KlippemØ,
tæt ved et sølvklart Kildevæld, og neppe
var Jordefærden besørge^ sør alle de tr^
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
