Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Billed-Magazin. ^3
og havde stedse min Krybbe suld as
Hav-re, meu ttu, da jeg er gammel, øg ikke
mere kau tjene som sorhen, har han
be-sluttet at sende mig til Natmanden.
Der-sor er jeg løben min Vei, og maa nu
ade Græs paa Marken, men det gaaer
nn engang ikke anderledes her,
Utaknem-melighed er Verdens Løn.^ ^ ^Hører
Du Bonden sagbe Slangen, ^høad He-
sten siger e Nu maa jeg æde Dig.^ ^ ^Alle
gøde Ting ere tren sagde Bonden, ^lad
os endnu gaae et Stykke, og hvis der
da møder os en, der siger der selvsamme,
saa kan Du mætte Dig as mit Kjød.^
Slangen sandt sig ogsaa denne Gang deri,
og gik videre. Da mødte de en Ræv,
søm laa i Solen og loøøede sig. ^Hvad
gjør Dn her Rævn spnrgte Slangen.
^Aa, jeg ligger her og sanger Loøøern
svarede Ræven; men hvad har J her at
bestille e^ Begge sremstillede ham stn
Sag, og bad Ræven, at han skulde være
Voldgistsmand. ^En Voldgistsmands
Embeden sagde Ræven, ^er ikke saa let,
sdm J maaskee troe, det ndfordrer megen
Samvittighedsfuldhed. Dersor maa jeg
sørst see det Sted, hvor Slangen har
lagt, og hvor Bonden har befriet den,
før kan jeg ikke gjøre Noget i Eders
Sag.^ De gik da alle tre tilbage til
Stedet, hvor Slangen havde lagt. Da
de vare der, sagde Slangen: ^SeeRæø!
der er det Hnl, hvor jeg har lagt, og
der er den Steen, som Bonden har taget
op.^ ^ ^Jeg troern sa^de Nævens ^at
J vil holde mig for Nar; thi hvorledes
kan Du Slauge have lagt i et saa lille
Hul, og hvorledes kan denne skjæve Steen
vel øasse til dette rniide Hule Euteii
ril J gjøre Eder lystige over mig, eller
ogsaa maa det have gaaet meget rart til.^
Slangen sooer øaa, at han talede Sand-
hed, men Ræøen sagde. ^Jeg maa see
det med mitte egne Øine, sør kan jeg ikke
trøe det. Læg Dn Dig dersor i Hullet, ^
Slauge, og læg Dit Stenen øaa, Bonde;
derpaa vil jeg afsige Dommen.^
^Slan-gen krøb nit ind i Hullet, øg rullede fig
sammen, og Bonden rullede Steueu øaa.
Da Ræven saa det, sagde den: ^See
saa Bonde, nu kati Du i Fred gaae hjem,
og Du Slange, lig i Dit Hul, til Dn
døer as Hunger.^ Da gav Slangen
Bon-den gode Ørd, at han igjen maatte løste
Stenen af Hiillet, og svoer ham til, at
den ikke vilde gjøre ham noget Ondt.
Men Bonden vilde ikke for anden Gang
udsætte fig sor Faren, og lod den ligge;
men til Ræven sagde haii: ^Gode Ven,
hvorledes skal jeg gjengjælde Eder den
Tjeneste, J har viist mige Forlang hvad
J vil, og hvis det staaer i min Magt,
saa skal jeg give Eder det.^ ^ ^Lad en-
gang imellem om Afteiienn sagde Rævene
^Døren til Dit Hønfehnns staae en Sniu-
le aaben, at jeg ett og anden Gang kan
komme og ølukke mig en Høne." Bon^
den gav ham Haanden derpaa, og Begge
toge Afsked sra hinanden som de bedste
Venner.
Da nu Bonden var kommen hjem,
og sortalte sin Kone i hvilken Fare han
havde været, saa udgjød hiin as
Medli-denhed salte Taarer. Men da han
vide-re sortalte, hvorledes han as
Taknemme-lighed havde lovet at lade Døren til
Høn-sehnset staae aaben om Astenen, sor at
Ræven kunde komme sor at plukke sig en
Høne, saa raabte Konen : ^Mand, er Dn
gaaet sra Forstanden, naar Ræven
kom-mer, vil vi staae den ihjæl, og sælge dens
Skiudn Manden sagde, ^Ian Og da
Ræven om Aftenen kom i Hønsehuset,
og vilde hente sig ett Høne, listede Bon-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
