Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Billed-Magazin. ^3
dette Rev, og gjøre det saa høit, at
Van-det selv i den høieste Flodtid ikke kan
naae deroø. Men disse Dele sorbinde
sig ikke mere saa sast som de, der danne
Kliøøens Basts. Den nye Banke bliver
nu snart besøgt as Søsugle; Søølauter
begynde at vore øaa den, dens Jordbuud
bliver srugtbar ; eu tilsældigviis oøskyllet
Kokosuød begynder suart at søire;
Træk-sugle esterlade besrugtende Frøkorn.
Ett-hver Flod eller rettere ethvert Vindstød
sører Noget hen til den nye Kyst; der
danner stg en Ø^ og Mennesket kommer
og bemægtiger sig den.^
^Den as mig nndersøgte lille Ø var
rykket langt nok srem til at man kunde
antage, at den allerede i laug Tid,
maa-skee i slere Aarhuiidreder, havde været
stkkret imod Havets Øversvømmelser, dog
saa jeg øaa Kliøøen, som udgjorde deus
Basts, Sand, Koraller og Musliuger i
eu meer eller miudre suldstæudig
Forbin-delse, oøskyllet Træ, pimøsten og andre
sremmede Legemer, som Tilfældet havde
blandet med denne Kalk-Substauts, og
som ikke øare sastere sorbundne med
Kliø-øen, end at jeg uden synderlig Møie
kun-de rive dem løs dersra. Øens høieste
Deel bestaaer aldeles as disse
Snbstant-ser i deres natnrlige Tilstand, blandede
med meget plantejord; den er bedækket
med Filaos, nogle Træarter og Buske,
hvis Frugter især tjeue paøegøierne,
Du-erne og slere Trækfugle til Føde. Disse
Fugle skylder Øeu stkkerlig ogsaa de
sør-ste Søor as deu Vegetation, som nn sor-
skjønner dettn
Svalens farvel.
(^if S. S. ^ti^er.)
^ig nærmer Titen da jeg maa væk!
Jeg hører Vinterens Stemme;
Thi ogsaa jeg er kuu her paa Træk,
Og haver audensteds hjemme.
Jeg vidste længe, jeg skal hersra;
Det Hjertet ikke betynger,
Og derfor lige glad nu og da
Paa Gjennemretken jeg synger.
Jeg skulde sjuuget lidt meer maaskee ^
Maaskee vel ogsaa lidt bedre;
Meu mørke Dage jeg maatte see,
Og Storme rey mine fjedre.
Jeg vilde gjerne i Gnds Natur
Med Frihed spæudt mine Vinger,
Men sidder sast i mit snevre Buur;
Det allevegne mig tvinger.
Jeg vilde gjerne fra høitn Sky
tldsendt de gladere Sange;
Men blive maa jeg sor kost og Ly
En stakkels gjeldbunden Fange.
Alligevel en Smule til Trøst
Jeg tit ud af Fængslet titter
Og fender stundom min Veinodsrøst
Med Længsel gjennem mit Gikter.
Lyt og, o Vandrer! tik denne Sang;
Lidt af Din Vet Du hittræde!
Gud veed, maaskee det er stdste Gang,
Du hører Litsfangen kvæde.
Mig bæres sor, føm ret snart i kvel
At Gitterværket vil briste;
Thi kvitdre vil jeg et ømt farvel ^
Maaskee det bliver det sidste.
Christiani^ Trylt i Gnldberg ^ Dzwonkowskis
Officin ved L. Nifnnt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
