Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bill^d-Magazin.
ge store Øer indtage Rummet mellem
Asi-eu og Nyhølland, saa kuitiie vi udeu
Vil-kaarlighed betragte de Vande, der
adskil-le disse to Verdensdele, som blotte
Gjen-nembrud og saaledes ansee dem tilligemed
de mellemliggende Øer som et eneste stort
Fastland. Da nu dette Fastland og
Ame-rika mod Nord uærme sig til hinanden
saa meget, at der kun bliver en smal
Aab-ning, Behringstrædet, tikbage, mod Syd
derimod sjerne sig langt fra hinanden
(Sydføidsen as v. Diemens Land og Kaø
Horn), saa sremtræder det stille Hav som
en kjæmøestor Havbngt, der sra det
syd-lrge polarhav trænger ind mellem de
tven-de Fastlande.
Disse roende Fastlande vise i
Be-grændsningen en sorskjellig Karakteer.
Undtages deii nordlige Deel
asNordame-rika og den sydlige af Sydamerika, hvor
Ørækker stutte sig tæt oø tik Kysterne,
saa er sorresten Vestkysten as dette
Fast-land uden Øer, og høie Bjergmasser
lig-ge næsten overalt nær ved Havet. paa
den modsatte Side af Sydhavet derimod
ligger der heelt igjennem Rækker af store
Øer, ligesom Formure eller Dæmninger
sor Kysterne, der her i Almindelighed ikke
srembyde høie Bjerge. Disse Ørækker,
disse Dæmninger sor Fastlandet, øille vi
ikke regne til Sydhavsøerne, thi de
af-vige i Retning, Størrelfe og hele Karak.
teer meget sra de øvrige. Saaledes ude-
lukke vi fra Sydhavsøerne: de japanske
Øer, Filiøinerne, Ny Gninea, Salomons-
Øerne, de nye Hebrider og Ny
Kaledo-nien, ja selv Nyzeelands^Øerne betragtes
rigtigst som en Fortsættelse as denne store
Dæmning.
Udelukke vi altsaa disse
Formuiirs-Øer og ligeledes Rækkeit as de aleutiske
Øer, der som en Brø sorbinder begge
Kontinenters nordlige Dele, saa
indesknt-tes Sydhavsøerne mellem de tvende
Ven-dekredse; thi knn enkelte Smaaøer, som
Paaske-Øen, gaae lidt udensor samme,
omtrent tik Samtlige disse Øer
kunne vi betragte søm ett egen
Verdens-deel og kalde Øceaniet.
Paa intet Sted as Jordoverstaden
ere saamange Øer samlede; Antallet over-
stiger mange Tusinder, ja de ere, som
Him-lens Stjerner, baade utalte og utallige.
Derhos ere de alle meget smaa. Den
største, der i Omfang betydeli^en
over-gaaer de øvrige, Owai, er neøøe meer
end Gang saa stør som Sjelland.
Det-re er et væsentligt Karakteertræk i denne
Verdensdeel; vi overbevise os let derom
naar vi see hen til andre store
Øsamlin-ger, som Vestindien, den asiatiske
Øsam-ling og den græske.
Betænke vi hvilke Forskjelligheder
der allerede srembyde sig i Enroøa
mel-lem Fastland og Halvøer, store og smaa
Øer; hvilken Jndstydelse dette har øaa
Klima og Planter, yaa Folkenes
Leve-maade og Samkvem, nagtet alle Dele lig-
ge saa nær ved hinanden; saa vil det let
sees, hvorledes den Omstændighed, at
Oce-aniet knn bestaaer as talløse, i er vidt
strakt Hav ligesom henstænkede
Landølet-ter, maa give denne Verdensdeel et gan-
ske eieudommeligt Præg. Paa ingen
an-den Deel as Jordoverfladen af nogenlnn-
de Udstrakning er Landet og dermed Kli-
matet, Plantevæxten, Dyrverdeiien og
Be-boerne saaledes underkastede Havets Jnd-
flydelse. Jndbyggerne ere øaa en vis
Maade Søsolk ombord øaa sastliggende
Skibe.
Ved sørste Øiekast knnde det synes,
som om Sydhavsøerne øare henkastede i
Havet uden mindste Søor til Orden. En
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
