Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Billed-Magazin. ^3
as, og Stenen faldt ued. Derøaa siteg
den sig nd til porten og sagde til Aben,
som alt stod øaa Luur: ^Køm nu du og
tag den.^ Det øar ett let Sag sor Aben ;
den tog Stenen og bar den, og de gik
med hverandre til Vaiidet. Da sagde
Aben: ^Men hvorledes skulle vi nn
kom-me til Kisten.^ Bjørnen sagde: ^Det er
snart gjort; jeg gaaer ud i Vandet og
svømmer; du Abe kan sætte dig øaa min
Ryg, men hold dig godt sast med
Hæii-derne, og tag Stenen i Kjæften. Du
Muus kan sætte dig i mit høire Øre.^
Saaledes gjorde de, og svømmede nd øaa
Vandet. Ester nøgen Tid syntes
Bjør-nen det var saa stille, og den begyndte
at snakke og sagde: ^Hør Abe, vi ere
dog brave Kammerater ^ hvad mener
dne^ Men Aben tiede stille og svarede
ikke. ^Ein sagde Bjørnen, ^vil du ikke
give mig noget Svare det er en slet Karl
som ikke svarer.^ Da Aben hørte det,
lnkkede den Munden oø, lod Stenen sal-
de i Vandet, og sagde: ^Jeg kunde jo
ikke svare, sordi jeg havde Stenen i Miin-
den; nn er den væk, og det er din Skyld.^
^Vær kun rolign sagbe Bjørnen, ^vi
skulle nøk sinde noget paan ba raadstoge
de indbyrdes, og sammenkaldte alle Slags
Frøer, padder og Fiirbeen, som leve i
Vandet, og sagde: ^Der kommer en stor
og mægtig Fiende; samler alle de
Ste-ne sammen, som J knnne overkomme, saa
ville vi bygge en Mnnr sor at beskytte
Eder.^ Da sørsærdedes Dyrene, og
bragte Stene sra alle Kanter. Endelig
kom der en gammel tyk Frø oø sra
Bun-den, og havde det røde Baand med
Tryl-lestenen i Mnnden. Da Bjørnen saa det,
blev den sornøit og sagde : ^Der har vi
hvad øi villen ^ tog Byrden sra
Frø-en, sagde til Dyrene at nu øar det nok,
og gaø dem en kort Assked. Derøaa
soer de tre hen til Manden i Kisten,
sprængte Laaget ved Hjælø as Stenen,
og kom netoø til rette Tid; thi han
hav-de sorlæiigst oøsøist Brødet og drukket
Vaiidet, og øar næsten halv ihjelhnngret.
Meu da han atter havde Stenen i
Haan-den, ønskede han sig srisk og sund
tilba-ge i sit skjønne Slot med Haven og
Stalden, øg han levede i Fryd og Glæde
der, og de tre Dyr levede hos ham, og
havde det godt saa længe de levede.
invaliden.
^aar man ved Hugos Fødestad om
Es-termiddagen gik ud at søadsere i nogle
Lystanlæg, knnde man regelmæssig ved
Hjørnet as en Havemnur, hvor de
Spad-serende gik sorbi med mnntre Ansigter,
see en Olding sidde paa eit Steenblok
ved Haveporten. Han saa nd til at
væ-ve udmagret ved Græmmelse og et
møi-sømmeligt Liv. Saa haard end Stenen
var, saa maa han døg have sølt et Behag i
at knnne sidde; de gamle, trætte, lamme
Been havde han ndstrakt, og Krykkerne,
der maatte understøtte hans Gang,
hav-de han ligesom as Glæde over at han
nu ikke behøvede deune nødvendige Byr-
de, slængt langt sra sig. Den eneste
Pry-delse man saa paa hans sattige Klædning
var Danebrogskorset, hvorpaa man
kjend-te den sordums Kriger. Saaledes var
det ogsaa. Han havde kjæmpet med i
hiin mærkværdige Kamp paa Kjøbenhavns
Rhed den ^den April 48()k. Han fik en
lam Arm og et stivt Been; Lønnen for
det Blod han havde udgydt var Danne-
brogskorset og en liden Pension, hvoraf
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
