Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Billed-Magazin. ^3
kun omkring øed Nattetider; øaa
eetisom-me Steder tras Rengger den ester
Klok-ken s) om Morgenen, og om Astenen sør
Solnedgangen i Skovkanten;
Middagsti-den tilbringer den med Søvn. Er
Vei-ret varmt, bader den sig Morgen og
As-ten, eller vælter fig i det mindste ligesom
Svinet i en Sttmø eller pøl. Sin
Næ-ring tager den allene af planteriget.
J dens Mave, f rtæller Rengger,
fandt jeg Levninger af Blade og
Knoø-øer af sorskjellige Buskværter, ligesom
Dele as flere Siimy- og Vandplanter.
Melonen og Snkkerrøret fynes at høre
til dens kjæreste Føde, thi den besøger
undertiden sor disses Skyld
Plantager-ne og anretter da betydelig Skade. Den
stikker ogsaa gjerne Salt, der ved tørt
Veir øaa enkelte Steder, som mait
kal-der Barreros, udkrystaliserer i tynde Lag
as Oversladen as den med knlsurt og
salt-surt Natrou svaitgrede Jordbuiid.
Hunnen kaster i Midten as
Foraa-ret en Unge, der snart ledsager hende og
ikke sorlader hende sørend eii næste Vinter.
Taøiren er noget hurtigere end
Svi-net, som den har nogen Lighed med i
Holdning, Gang og Løb. Under sine
Streiftog viser Taøiren megen
Forstg-tighed. Den gaaer langsomt srem, seer
sig omkring overalt, dreier sin Snabel
til alle Siter sor at veite fin Fiende,
og holder Ørene i vedvarende Bevægel-
se. Mærker den en Fiende, saa flygter
den med sænket Hoved gjennem Skovens
Tykning. Da den besidder stor
Muskel-krast, saa bauer den sig Vei gjennem det
tætteste Krat; deiine Vei gaaer sædvanlig
tit Vandet. Den er en yøøerlig
Svøm-mer, der i Nødssald ogsaa kaii dykke.
Den nnge Tapir lader sig let
tæm-me, og vænner sig i saa Dage til Men-
nesket og menneskelige Boliger, som den
ikke sorlader. Den lærer at kjende sin
Vogter sra andre, og søger ham øg
søl-ger ham endogsaa et kort Stykke, men
bliver Veien den sor lang, vandrer den
allene hjem igjen. Den lader sig klaøpe
og berøre as Enhver og vil gjerne
krad-ses bag Ørene; i Fangenskab lærer den
at æde alt, og nedstuger eiidogsaa
Læder-stumper og allehaaude Klude. Dette gjør
deu mindre as Graadighed eiid af Lyst
til det Salt, der i Almindelighed
inde-holdes i Læder og gamle Klude. Vand,
hvori den kan bade fig, maa ikke mangle
den; ofte kan den halve Dage ligge i en
Pøl. Blandt dens Sandser er Liigten
og Hørelsen de skarpeste. Synet er der-
imod temmelig støvr. Snabelen, der er
meget sølsom, tjener den til Føle r an.
Kjødet as den gamle Taøit smager soni
Orekjød ; de nnge Dyrs staaer i Smag
ikke tilbage sor Kalvekjød.
Man jager sædvanlig Taøiren ved
med Hitnde at drive den nd as Skoven
i det Fri, hvor Ryttere fange deii med
Slynger. Undertiden skyder mait deii
ogsaa sor Hunde eller paa Liiiir. Har
deu ikke nogen Udvei, saa modsætter deii
sig, og angriber Hunde og Mennesker
med sine Hugtænder. Naar
Paraguayer-ne have sanget eii nng Tavit, der er for
stor tik at de knnne tage deii op øaa He^
sten, gjennembore de den øvre Deel as
dens Snabel og trække en Line gjenneni
Hnllet, og det stakkels Dyr maa da ndeii
Modstand sølge sin Føret.
^ri^ og Mina.
og Mina vare tvende Sødskende
af aldeles modsat Karakteer; Frit^ var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
