Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Billed-Magazin. ^3
disse utallige Hære as Verdenslegemer
svævende i sin Haand, seer Barnet smile
øaa Moderens Skjød, øg Britdeu græde
øed Brudgommens Baare, og omsatter
Jorden og Himmelen og alle Himmelens
Himle med Kjærlighed og Forbarmelse.
Jeg sor min Deel, naar jeg betragter
Stjernehimmelen, saa bliver jeg til
Mo-de, som om jeg skuede iud i det
guddom-melige Forsyn, og hver Stjerne
sorvand-les til et helligt Sprog as Bibelen. Den
sørste siger: ^Du var til sra Evighed as,
iBegyudelseu grundede Du Jordeu
ogHim-leue ere diue Hæiiders Gjærninger.^ Den
anden siger: ^Er jeg ikke en Gud, der
er nærved, siger Herren, og en Gud, der er
i det Fjerne e Troer Du, at nogen
kun-de skjule sig saa hemmeligt, at jeg ikke
saa ham.^ Den tredit siger: ^Herre,
Du seer mig og kjeiider alle mine Veiet
Den sjerde siger: ^Hvad er Mennesket,
at Du tæuker øaa ham, og Adams Barn,
at Du antager Dig hame^ Den femte
siger: ^Om end en Moder sorglemmer
sit Barn, saa vil jeg aldrig sorglemme
Dig^ siget Herren.^
Dersor har jeg ogsaa i Kapitlet om
Kometerne ved Slutningen skrevet:
^Fir-stjerne, hvis Betydning vi tilsidst skulle
sorklare, vidue alle om Fred og
Kjærlig-hed og Guds almægtige Beskyttelse.^
En Skildvagts latterlige
Vild-sarelse.
^om bekjendt, raler man om
Stjerne-skud, skjøndt hver Mand veed, at
Stjer-nerne ikke skyde; men det, søm giver
An-ledning hertil er kun Dunster, der
svæ-øe pm, ikke meget høit sra os i den jor-
diske Lnst, hvilke undertiden antændes
og udslukkes. Stjernerne ere nemlig
mange Millioner Mile borte sra os.
Ett-hver gaaer stt sastsatte Løb, og asviger
ikke et Haarsbred sra sin bestemte Bane;
men saadant behøver jeg ikke at sortælle
min sorstandige Læser, og holder mig
der-sor til Historien. Men en vis Soldat,
der stod paa Post etsteds, havde vist ikke
læst Betragtningerne over Verdensbygnin-
gen i Billedmagazinet. Medens han
gik op og ned, og ned og op ved
Mid-natstider gjorde han til Tidsfordriv
Ad-ditions-Erempler, idet han talte de
Stok-keprygl, han havde faaet ved forskjellige
Leiligheder, snart skrev han i Tankerne
et Brev til sin Hjertenskjære: ^Cito,
ciko! over Land og Bølge, snart
betrag-tede han til Asverling Træerne og
Hu-seue, Taarnene øg Maaneskinnet og saa
as og til over til Observatoriet ved
Rn-seløkken, hvor Stjernekigeren opholder sig,
o^ giver Agt paa, hvad der passerer
paa Himlen om Natten. Paa engang
stak En en lang Kikkert ud sor at see
ester en Stjerne. Soldaten tænkte:
^Hvad vil nu Den der oppe med sit Blæ-
ferørn ^ thi Fyren holdt Kikkerten sor et
Blæserør. Da han havde staaet og stir-
ret en Stnnd, tænkte han ved sig selv :
han sigter længe. Endelig saldt der et
Stjernesknd, som man kalder det. Da
blev Soldaten soriindret og sorbanset.
^Det var pokker til Karln sagbe han hoit.
Han troede nemlig, at Stjernekigeren
havde sigtet ester en Stjerne, og skiidt
den ned sra Himmelen, ligesom man
sky-der en Spurv ned af Taget. ^Den har
faaet fin Restn sagde han, ^den kommer
sig aldrig meren Saaledes gives der
Folk, der ikke alene troe, at Stjernene
skyde; men der har ogsaa været En, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
