Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Billed-Magazin.
^3
En Ræv, som saa en Krage sidde
paa Grenen as et høit Træ med et
Styk-te Ost i Næbbet, begyndte strar
atgrun-de øaa, hvorledes den skulde komme i
besiddelse as deuiie Lækkerbidsken. ^Naa-
digste Fruen sagde den, ^hvor henrykt
er jeg ikke ved at see Eder ude saa tid-
tig i Morgenstuudeu ; Eders lysende
Fjæ-dre, Eders skjønne Vært ere herlige i
inine Øine, og hvis J vilde bevise mig
deu Naade, at lade mig høre Eders Sang,
er jeg sorvisset om, at Eders Røst
over-^aaer alle de ypperlige Egenskaber,
hvor-ined J er begavet. Forledet ved denne
Smiger, aabnede Kragen sit Næb sor at
lade stn Stemme høre, og Østen saldt ned.
^æven var ikke seen med at bortsøre den
i Triums, idet han lod den stakkels
Kra-^e trøste sig, saa godt deii kunde, over
fin lettroende Førsængelighed.
bomuldsplanten.
alle Stoffe, som Menneskene benytte
til Beklædning, er der ikke noget, der
spiller saa stor en Rolle, somBomuldeu;
deu sortjener dersor vist nok sortrinlig
Opmærksomhed og dermed ogsaa den
Plan-te, som leverer os dette Stos.
Denne Vært hører til
Katøstsamiki-en. Stænglen er hos nogle Arter
urte-agtig, endog eenaarig, Bomiildsurteu, hos
andre meer eller mindre træagtig,
Bom-iildsbnsken og Bomuldstræet, af hvilke
bet sidste opnaaer en Høide af indtil
Fød. Bladene ere brede, stigede,
sadvanlig semstigede. Bægeret er dobbelt,
dronen sembladet, sadvanlig guul,
stuu-døm rød. Der er et stort Autal
Støv-dragere, hvis Støvtraade ere
sammen-11 ^te ^efte.
vorede. Frngten er ett Kapsel, der
aab-uer sig i flere Klapper og iudestutter
man-ge Frø; disse Frø ere besatte med en
lang, tæt, hvid stuudom guul Uld, der i
Kapseleu er tæt sammenpakket. Denne
Uld er Bomnlden.
Ligesom af andre dyrkede Planter,
gives der mange Arter og Afarter as
Bomulden, og saare vanskeligt er det at
bestemme hvad der er Art og hvad der
kuu skal betragtes som Asart.
Bomuldsværteu kræver et varmt
Kli-ma; den trives indenfor Vendekredsene
og i den varmere Deel as det temperer^
te Jordbælte, indtil Brede. J
Jtalien er den nordligste Bomuldsavl
ved Neapel paa Brede, navnligen
ved Kastellamare. Sydligere findes den
i Pugliu, Kalabriu og Sicilien. Da
Fastlands-Handelen nnder Napoleon var
spærret, var den italienske Bomuldsavl
betydeligere end nu. J Spanien dyrkes
Bomnlden paa Sydkysten og ligeledes
paa Vestkysten indtil Valencia, ;
den gaaer endog op paa Høistetten. Bom-
nldsavlen er helter ikke ubetydelig i Græm
keiiland og paa de græske Øer og deu
gaaer indtil Konstantinopel, altsaa hertil
samme Brede, som i Jtalien og Spani-
en. Undtagelsesvis findes den paa Krim
endog paa men kuu paa Sydsiden
af de høi krimske Bjerge, der beskytte
mod Nordenvinden, og faaledes for en
indskrænket Egn skabe et lokalt varmt
Kkina. Den asiatiske Kyst ved
Middel-havet: Lilleasien, Syrin, samt de
afiati-ske Øer frembringe Bomuld, ligefaa ægyp-
ten, især i den nyere Tid ester at Mem
hemed Ali har anvendt meget sor at ud^
brede Dyrkuiigeu as denne Plante. O^
saa den øvrige nordafrikanske Kyst har
Bomttldsavl.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>