Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Billed-Magazin. ^3
Vi kunne med temmelig Grad as
Sandsynlighed sorsølge Bomuldsværtens
og Bomuldens Udbrednings-Historie. Før
Christi Fødsel var dens Dyrkning o^ Bom-
uldens Brug til Klæder rimeligviis
ind-skrænket til Jndien. Herodot, som levede
i det 5te Aarhundrede sør Christus,
be-retter at Jndierne have en plante, som
istedetsor Frugt bærer Uld, lig Faareuld,
meu finere og bedre, hvoraf de gjøre
de-res Klæder; og Arian sortæller, at
Jii-dianerne gjøre deres Klæder as et Slags
siin, hvid Hør, som vorer øaa Træerne.
De øvrige Folkestags synes dengang ikke
at have dyrket planten ei heller benyttet
Bomulden, nden i al Fald
nndtagelses-viis, som sjeldne kostbare Stoffe.
Saa-ledes antages det hos Jøderne omtalte
kostbare Stof By s sus at have været
Bom-uld. Kort efter Christi Fødfel fynes
Bom-uldsdyrkningen og Bomuldens Brug at
have udbredt sig. Srrabo (lste
Aarhun-drede efter Christus) taler om Bomulden
som dyrket og bearbeider i Lusiana ved
den persiske Havbngt, og Plinius nævner
planten som dyrket i Overægypten forn-
den i Jndien, og siger at de ægyptiske
Præster klædte fig i det deras tagne Stos.
Det er efter al Rimelighed ved Araberne
at Bomuldsavlen er bragt til Enroøa.
Paa Mahomeds Tid var Brugen af Boin^
uldstøi almindelig hos dem, og det første
Land i Eiiroøa, i hvilket der tales øm
Bomuldsplanten som Gjenstand for
Dyrk-ning, er Spanien. Den arabiske
Skri-bent Ebn Alvam omtaler den som
almin-deligen dyrket i sidstnævnte Land. Først
senere er Bomuldeus Dyrkning kommet
til Sicilien, det sydlige Jtalien og
Græ-keiilaud; men Bømutdsvarer sra Judien
bragtes i Middelalderen over
Konstanti-nopel til Europa.
Naar Bomiildsavleu er indsørt i
Chi-na er uvist; der ere adskillige Grunde
der lede til ar antage, at den ikke gaaer
længere titbage eiid det s^re Aarhnndrede
og at tidligere Silken var det almindeli-
ge Ktædiiingsstof, medens nn de Rigere
bruge Silke, de Fattigere Bomuld.
Skjøndt der, som allerede bemærket,
allerede rid ligt gaves en Handel med
Bom-nldstøier fra Jndien til Enropa, der deels
gik over Konstantinopel, deels over
ægyø-ten, hvilken Haudel esterhaanden udvide-
des, saa var dog Brugen as
Bomnlds-tøier meget indskrænket i hele
Middelal-dereit ja endog længe ester; og skjøndt
der i det k^de Aarhnndrede var
Bom-nldssabriker i Granada, i det l^de Aar^
hundrede i Venedig, i det ls^de i
Flan-dern og endelig i det k^de Aarhundrede
i England (i det mindste as Tøier hvori
Islætten var af Bomuld), faa var dog
deune Fabrikation ubetydelig i Europa
indtil over Midten af forrige Aarhiindre
de. Man briigte kun faa Bomuldsvarer,
og de sleste af disse hentede mau sra
Ju-dieu og China. Det var i og sor sig
ikke rimeligt, at det skulde kunne svare
Regning at aulægge Bomuldssabriker i
Europa; thi Indiatierne og Chineserne
have bragt disse Fabrikationsgrene til en
betydelig Grad as Fuldkommenhed,
Traus-porteii as det raae Material sra saa
sjer-ne Egne maatte fordyre Fabrikaterne og
Arbeidslønnen er i Indien ganske
over-ordentlig lav paa Grund af
Indbygger-nes faa Fornødenheder og disses lave
Priser. Imidlertid er det Modsatte ble-
vet Tilfældet. Bomnldsfabrikationen er
steget til et overordentligt Omfang i Eii-
ropa, fremfor alt i England; ja man er
endog kommet til det Piiiikt, at der
nag-tet den lave Arbeidsløn i Jndien og Chi-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
