Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bill^d-Magazin.
Den store Bomuldsforbrug i
Eng-laud forøgede Søgningen ester denne
Ar-tikel, og denne Søgning sremkaldte sørst
i Nordamerika og siden i Sydamerika eii
stærk tiltagende Bomuldsavl. J
altsaa kun sor ^ Aarhuudrede siden, blev
i Liøerøool nogle Baller Bomiild
konfi-skerede, øaa Gruud as at Bomuld ikke
var en Artikel der srembragtes i de
nord-amerikanske Stater; i 4.8^5 ndsørtes
der-sra Mill. pd. Laudets egeii
For-brug anslaaes til nogle og Mill., saa
at den hele produktiou kau antages at
være ^5() Mill. pd. J ^8^ ndsørtes
^5 Mill. pd., altsaa er produktiouen i
disse Aar steget til meget meer end
det dobbelte. Senere er Sydamerika,
især Brastlien, oøtraadt som Konkurrent
og leverer tildeels sortriulige Sorter
Bomuld. Den sletteste Bomuld kommer
sra Bomuldeus oørindelige Hjem,
Jndi-en ; dog menes Aarsagen hertil at ligge
i den skjødesløse og stette Behandling,
som Jndianerne, der ikke haøe Sands
sor Forbedringer, anvende. Dr. wallich
beretter, at han i den botaniske Have i
Calcutta har avlet Bomuld, der i
God-hed kuude sættes ved Siden as deu
bed-ste nordamerikanske.
Den stærk tiltagende produktion og
den mindre bekostelige Fabrikation ved
Hjælø af Mafkiner, har bragt priferne
saavel øaa den raa Bomuld som øaa
Bomuldssabrikaterne betydeligen til at
synke, og denne Dalen as prisen har
at-ter sorøget Forbrugeu og derved atter
produktion og Fabrikation.
Sammenlig-nes priserne i 48.^ med dent, som sandt
Sted 4848, saa ere de nedsunkne omtrent
til det Halve. Bomuldstøier, søm i
æl-dre Tider sor største Delen kun brugtes
as Fortiemme, Rige og Velhavende, ere
efterhaanden udbredte til Middelstanden,
ja til Almuen og Tjenestefolk. Enhver
vil i vort eget Fødeland have lagt
Mær-ke til den Forandring, som i denne
Hen-seende er soregaaet i Klædedragten.
Det vilde ikke være nden Jnteresse
at sammenligne Klædedragten i Norge i
sorskjellige Tidsaldre. Landets ældste
Jndbyggere klædte stg i Skind af de
vil-de Dyr. Senere, efterhaanden som
Kvæg-avlen udvidedes, bleve de tamme Dyrs
Skiud (Lamme- og Kalveskinn) jevnsides
med de vilde Dyrs Huder benyttede til
Beklædning. J en yngre peride
klip-yedes Ulden af Faarene og virkedes til
Vadmel og Klæde, der nn ndgjorde den
væsentlige Bedækning; Lærred var
den-gang en Lurus, og Uld traadte istedetfor
Linnedet, selv som Legemets umiddelbare
Bedækning. Lærredets Brug blev dog
jevnsides med Uldens mere og mere
al-mindelig, esterhaanden som man, deels
ved den tiltagende Handel indførte mere
Lærred, deels ogsaa Høravlen ndbredte
sig i Landet. Endelig ere
Bomuldsma-nufakturerue til en betydelig Grad traade
te istedetfor Lærredsmanufakturer^ og
disses Fortræugeu ved hine syues stedse
at tage til. Saaledes er ikke blot det
mere sorarbeidede Material traadt
iste-detsor det mindre sorarbeidede eller raa
Material, men ogsaa ere de sjernere Lan-
des Produkter traadte istedetsor de næe
mere Landes og Landets egne Frembrin-
gelser.
Klædedragtens Historie leder Tan-t
ken hen øaa den menneskelige Aands Ud^
viklingshistori. Det er ikke blot i Klæ^
dedragt at de skindklædte, uldklædte^ lium
nedklædte og bomuldsklædte Norske vare
sorskjellige; jevustdes med disse
Førau-dringer og ikke udeu Judslydelse as dem,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
