Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bille^-Ma^azin. ^
til S. noget større end sra Ø. til V.
Dets høieste Tøø ligger i Midten, og
hele Bjerget saaer saaledes Form as eu
Kegle. Siderne ere jævne Skraaninger,
med Uudtagelse as den øverste Toø, der
danner en steil Kegle, som ender med
en tragtsormig Fordybning, Krater, hvis
Munding omtrent er ^^^ geograsiske
Miil i Omfang. Etiia srembyder ilke eii
eneste Dal; den store Fordybning øaa
Østsiden, som sører Navn as ^ull^ ^li
bu^ dannes as Siderne af en gammel
overordentlig stor Krater.
Derimod har Etiia flere hundrede smaa
Kratere, kegelsormige afsondrede
Smaa-bjerge med rragtformige Fordybninger.
Det er gjennem disfe at de indfluttede
vulkanske Dampe i Tidens Løb have
skas-fet fig Udvei; men skjøndt adskillige af
disse Kratere i og sor sig ere
betydeli-ge, ere de dog i Forhold til deit hele
Masse sor smaa til at afbryde Keglefor-
men. Nogle ligge langt tiede, f. Ex.
Montirossi (^hvorfra den Lavastrøm kom,
der ødelagde Katania) paa en Høide af
Fød.
Jordbunden er overalt vulkansk,
be-staaer nemlig af Lava, viilkanfk Sand og
Afke, eller af de iidkastede Steenmasser.
Sandets og Askens Mængde tiltager
na-tnrligviis i Forhold til som iuaii nærmer
sig Kraterne, og da disse blive desto
hyø-øigere, jo høiere maii kommer, saa
tilta-ger ogsaa Asken med Høiden; den
øver-ste Deel er næsten bløt bedakket deras
Med Bjergets Form og
Jordbuu-dens Befkasfeiihed staaer den
karakteristi-ske Egenskab, at Etua mangler Floder,
Bække og Kilder, i nøie Forbindelse.
Regnvandet og det fra de store Snelag
kommende Snevand, flyde ned ad de skraa
Sider udeu at famle sig til Floder, da
der iugeu Dale gives, og i deu øvre Deel
heller intet Grønsvær, der saa
væsentli-gen bidrager til at samle Vandet; deii
løse Aske og den haarde Lava er lige
uskikket til at fremme Daiinelfeii af
Kil-devæld. Knn i deii nederste Deel af
Bjerget viser fig, dog meget sparsomt,
Kilder, og ved Foden enkelte smaa
Vaiid-løb. Beboerne ere, især i de høiere
De-le, indskrænkede til Cisternevand.
Deii assondrede Beliggenhed og den
sammentrængte Form gjøre Etiia
særde-les skikkes til at vise den store
Jndfly-delse som Høiden har øaa Klimatet og
derved middelbart øaa Planterne. Paa
faa Steder, inaaske øaa intet Sted i Eu-
roøa, ere de forskjellige Plantebælter
saa iøinesaldende og saa vel begrændsede
og kuiine saa let som her med eet Blik
oversees. Dersor have Jiidbyggeriie,
uden at have noget Begreb om
Plante-geografien, deelt Bjerget i ^ høist natur-
lige Bælter: det dyrkede Bælse,
Skov-bæltet og det iiøgiie Bælte.
J det dyrkede Bælte, der gaaer tik
en Høide af ^5()() Fod, finde vi
udstrak-te Agre, hvor maii dyrker Hvede og Byg,
hiint til Meniieskesøde, dette til
Hesteso-der. Eiid mere udstrakt er Viinavlen;
deu hede, tørre Sommer og den mørke
Jordbiind gjøre dette Bælte særdeles
be-kvemt dertil. Nøgle Steder har man i
den sorte vnlkanske Aske gravet Huller,
udsyldt disse med Muldjord og deri
plan-tet Viinrauker; skjøiidt Rødderne ikke
gaae videre end Miildjorden, bærer
Viin-stokken, omgivet af den forte Aske,
før-træffelige Drner. Øgfaa Ølitavlen er
betydelig øaa Etnas nederste
Skraanin-ger; ikke mindre er Matidel- øg
Figen-Avlen. Oranger trives kun der hvør
der er tilstrækkeligt Vaud; derfor srem-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
