Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bill^d-Magazin.
grændsen, saa møder man den skjønne
Al-yefløra, Smaabuske eller Sniaaølanter
med sorholdsviis store zirlige Blomster
af rene Farver og med en stor
Mang-foldighed i Former og Farver. Denne
Alyeflora savnes aldeles paa Etna,
nag-tet Høiden er tilstrækkelig til at srem-
bringe et ligesaa koldt Klima.
Plante-værten ovenover Trægrændsen er over-
ordentlig fattig, høist eensformig og der
er intet Søor af de Former eller de Ka-
rakteertræk, som Alpesloren frembyder.
Ogsaa dette Bælte kan deles i tvende.
J det iiedre sees dog endnu noget Grønt;
de herskende Værter ere Tragakantbu-
sken, der danner smaa runde Puder øaa
Lavaen og Asken, der vilde være velkom-
ne for den Reisende under deii
møisom-melige Bestigelse, hvis de ikke vare be-
satte med utallige spidse Pigge; dernæst
Berberisbnsken, der her er ganske lav og
besat med stærke Toriie, og endeligen
Ene-bærbusken.
J den øvre Deel, sra ^5()8 Fod
og til Toøøeu, ere disse Buske
sorsvund-ne; Asken og Lavaen ere næsten aldeles
nøgne; neøøe findes i Alt 4()
Plantear-ter og det er især to, som vise stg hist
og her i Asken, nemlig vor almindelige
Reinsand og et Slags Svineblomst.
Søør-ge vi hvorsor den øvre Deel as Etna
har saa sattig en Vegetation og aldeles
mangler Alyestoren, da er Svaret ikke
vanskeligt: den haarde Lava og den
haar-de Aske blive ikke saa let som andre
Bjerg-arter øaavirkede as Atmossæren og
der-ved sorvandlede til deit i Aløerne saa
srngtbare Gruiis; dernæst sorhiudrer hvert
nyt Udbrud, ved de nye Lavastrømme og
uye Askeregu, denne Omdannelse as Jord-
bunden og ødelægger tillige de Planter,
der begynde at fremkomme; endeligen
kommer endnn hertik den store Mangel
paa Kilder og Bække.
Udsigten fra Etnas Søidse har
no-get ganske eiendommeligt, grundet derøaa
at Bjerget er aldeles isoleret og keglen
dannet; ingen andre Toøøe eller Aaser
eller Terrasser forhindre Udsigten og det
er omtrent som om man svævede i eii
Lustballou høit oype i Luften. Land og
Hav ligge nnder Een fom øaa et Laud-
kørt; med Uudtagelse af maaskee den vestm
lige Fjerdedeel oversees hele Sicilien ;
hvis Etiia laa i Midten, istedetfor ya^
deii ene Kyst, vilde maii oversee den hele
Ø, og en Deel as det omliggende Hav,
skjøndt Øen er saa stor som Jylland og
Fyeit tilsammeutagne; i Virkeligheden
seer man nn Nordkysten og ndover famm
ine de liøariske Øer, der ligge som om
man knnde gribe dem med Hænderne;
ogsaa Sydsøidsen af Sicilien øines;mod
Øst seer man Sundet som et smalt Vand;
øaa den modsatte Side Kalabritn, hvis
Bjerge stige til ^()()() Fod, og dog seer
man Haver øaa hiin Side disse Bjerge.
Mærkelig er den store Slagskygge, som
Etiia gjør; naar om Morgenen Solen
er staaet oy og oølyser Sundet og Etm
nas Østside, saa ligger Vestsiden as Bjer-
get og de Vesten sor samme liggende Dem
le as Sicilien endnn i Mørket.
Da jeg i 484^ besøgte Etiia, var
Bjerget i den siildkomneste Ro, Krateren
var tillukt og kun en svag Røgsky steg
oø deras. Aaret ester havde jeg Leiligm
hed til at see denne Vulkan i Virksomm
hed.
Medens Vesuvs Udbrud hyppigeu
sølge øaa hinanden, snart i stærkere snarr
i svagere Grad, saa ere Etnas langt
fjeld-nere, men naar de komme, ere de desto
voldsommere. Siden havde intet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
