Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Da jeg besøkte Tyrkiet med baron Miinchhausen, blev denne baron
Totts-historie fortalt som et uhørt eksempel paa mot og koldblodighet.
Min velynder, som ikke kunde taale at en franskmand hadde noget forut
for ham, tok kanonen paa skuldrene og efterat han hadde faat lagt den
tilrette, sprang han i havet med den og svømmet til den anden side av
kanalen. Ulykkeligvis hadde han den idé at ville kaste kanonen tilbake i
kastellet paa dens gamle plads; jeg sier ulykkeligvis ti i samme øieblik som han
langet ut for at kaste den, gled kanonen ut av haanden paa ham og faldt i
kanalen, hvor den endnu ligger og blir liggende til dommedag.
Det var egentlig den historie, mine herrer, som ødela baronen hos
sultanen. Historien med skatten var jo forlængst glemt, ti sultanen hadde
indtægter nok til at fylde sin kasse paany, og baronen befandt sig efter direkte
indbydelse fra sultanen i Tyrkiet i dette øieblik. Han vilde sandsynligvis
fremdeles ha været derborte hvis ikke tapet av den berømte kanon hadde
opvakt souverænens vrede i den grad, at han ga uigjenkaldelig ordre til at
baronen skulde miste sit hode.
Men en viss sultaninde som var blit indtat i min herre, meddelte ham
sultanens blodige befaling; hun gjorde endnu mere, hun skjulte Münchhausen
i sit værelse, da den bemyndigede officer, som skulde fuldføre ordren søkte
efter ham allesteder.
Natten bakefter flygtet vi ombord paa et skib, som skulde seile til
Venedig og undkom saaledes fra denne frygtelige fare.
Baronen liker ikke at snakke om denne historie, fordi det ikke lykkedes
ham at utføre hvad han hadde foresat sig, og fordi han desuten nær hadde
maattet bøte med livet for den. Da det dog ikke paa nogen maate kan
skade hans ære, saa pleier jeg at fortælle den, naar han vender ryggen til.
Nu kjender de baron Münchhausen tilbunds, mine herrer, og jeg haaber
at de ikke nærer nogen tvil mer med hensyn til hans sandhetskjærlighet og
for at de heller ikke skal tvile om min, maa jeg vel med nogen ord fortælle
hvem jeg er.
Min far stammer fra Bern i Schweitz. Han hadde der et embede som
inspektør over gater, alléer, smug og broer. Denne slags embedsmænd bærer
i hin by -titel av — hm, hm! — titel av gatefeiere. Min mor var fra
bjergene i Savoyen; hun hadde en ganske stor og smuk kropsvulst paa
halsen, hvad der ikke sjelden forekommer hos kvinderne derfra. Hun
forlot sine forældre i sin tidlige ungdom, og hendes gode stjerne førte hende
til den by, hvor min far saa dagens lys. Som ugift saa drev hun gjerne
omkring i kjæresten med mænd, og da min far hadde det paa samme maate
med kvinder, saa møttes de to en dag i en av statens offentlige bygninger som
man der paa stedet kalder fængsel.
De blev forelsket i hverandre og giftet sig. Forbindelsen var imidlertid
ikke lykkelig; min far forlot ogsaa snart min mor og istedetfor at efterlate
hende en pension overlot han hende en kurv med filler som han bandt fast
paa hendes ryg. Den gode kone sluttet sig til en omreisende trop, som viste
frem marionetter og saaledes førte skjæbnen hende til Rom hvor hun aapnet
68
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>