Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
67
Middelalderen regnes fra Germanernes Indbrud,
og Middelalderen som aandelig Epoke betegner
Germanismens Triumf over Latinismen.
Monoteismen ligger blot for de lyriske eller
spekulative Racer, Polyteismen er Religionen
materialiseret, stillet til Skue for Øjnene, gjort til
Sansernes Ejendom. Polyteismens udvalgte Folk
er Kunstnerne, hvis Lyst er Mangfoldigheden,
Overfladen, Skinnet, «Realiteten». Men under den
Jatinske Aands Indflydelse har Kristendommen
faaet det næsten polyteistiske Tilsnit, som denne
gestaltende Race havde Behov for.
Renaissancen byggede uden at bryde ned.
De italienske Mester hentede sine Motiver snart
fra den hellige Historie, snart fra de antike Myter;
Emnet var dem ligegyldigt, de var Kunstnere, ikke
Filosofer, fremfor alt ikke Teologer, de inspireredes
ikke af Ideer, men de inspireredes af pragtfulde
Legemer, de var Jordens Børn.
I Tyskland maatte Billedkunsten længe føre
en kummerlig Existens. Folket er af Naturen
ikke billedkært, dets Kunstdrift slaar først ud paa
andre Omraader, Billedet finder foreløbig blot
Anvendelse som et Middel til at koncentrere den
bedendes Opmærksomhed og befæste Fromheden;
nogen særlig kunstnerisk Fortrinlighed er overflødig
for dette Øjemed, det er nok, at det fremstiller et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>