Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
76
hvortil alt dette, naar Barnet og Dyret, de
ubevidste, kender Hemmeligheden og Lykken.
Paa det tredje Stik ser vi en Ridder strunk i
Sadlen med Lansen over Skulder, mens Døden
rider sin Øg ved hans Side, og den Lede griner
bag hans Ryg. Ridderen mærker saalidt til Død
som til Djævel, skønt han forvist er deres Bytte.
Hans Ansigt er forhærdet af Trods og ond Energi;
formodentlig er det en af de sidste forvovne
Feudalherrer og Landevejsriddere, en eller anden G6tz
von Berlichingen, hvis Færd og Karakter Dürer
som fredelig Borger har villet stigmatisere. Det
er ingen Grund til som tyske Kritikere at opfatte
Skikkelsen som en Forherligelse af Reformationens
Stridsmænd, der uden at ænse Død eller Djævel
rider paa Sandhedens og Retfærdighedens Sti.
Tyskerne gør sikkert sin egen Franz von
Såchingen Uret ved at antage, at det netop skulde være
ham. Forøvrigt er Spørgsmaalet om, hvad
Kunstnerens akkurate Mening monne være, her som altid
ørkesløst. Den akkurate Mening af et Kunstværk
kan aldrig omsættes i Ord, det afslører aldrig sin
Mening som en Facit, men meddeler sig ved
mangehaande vage og hemmelige Vink til ens
Sind, indtil Sindet er grebet af dets Stemning og
ejer det som en ny Rigdom.
Der staar tilbage at tale om nogle af Dürers
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
