Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
133
Og Botticelli, fortæller den gamle Vasari, var
ogsaa en Piagnone, en religiøs Sværmer af
Ferraramunkens mørke Sekt.
Han var ogsaa — kan der siges om saa mange
af Renaissansens store Skikkelser. De stængte
ikke Modsætningerne inde i sig; de lod ikke Lyset
spille blot i en af sine Facetter; de lod sine Dyder
og Laster skinne.
Botticelli var en Piagnone; men han var ogsaa,
fortæller vor Vasari, en stor Skælm og Ødeland
og endte sine Dage som Lazaron, og Botticelli
var en Kunstner, som bedre end nogen anden
forstod at fæste til Lærredet Livets flygtige Ynder i
Legemers Bevægelser og Linjers Leg, men han
var ogsaa en Mystiker i sin Kunst og gav sine
Ansigter et Genskær af det dybeste, som bevæger
sig i et Menneskehjerte. Han elskede Skinnet, som
er Virkeligheden, men han elskede ogsaa Drømmene,
som er Sandheden.
I Ufficierne, i den lille Sal, der er reserveret
mindre Billeder af den toscanske Skole, hænger
Botticellis «Judit». Hun kommer lige fra Assyrernes
Lejr, formodentlig i den tidlige Morgen, og hendes
Terne følger ilsomt efter med Holofernes’s Hoved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
