Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIII. Sundsby i Valla socken, Tjörn. Släkterna Green av Sundsby, Dyre-Lunge och Huitfeldt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
187
tror paa hannem, ikke skal fortabis, men have det ævige Liv. Herpaa
haver den Sl. Mand slutted alting saaledis, at han inderligen paa GudsNaade
og u-feilbarlige Forjettelser sig ganske utvivlagteligen forlade vilde udi den
Elskelige Søn Christo Jesu, takkendis Gud, som hannem ei hasteligen udi
hans Synder bortrykt haver, og vaar saa hjertelig gjerne tilfreds, hvorledes
hans Herre og Gud vilde denne Siugdom til Livet eller Døden udføre,
forventende hver Øyeblik hans Frelseris Tilkomst. Men der den Sl. Mand fornam
at Tiden skyndede sig flux af Siugdommens mere og mere Tiltagende, haver
han ombedet sin elskelige og Allerkieriste Husfrue, hun vilde sende Bud efter
hans kjere Ven og Broder, Velbiurdige her Iver Krabbe, Guberneur paa
Festningen Bahus, han vilde gjøre vel og komme till hannem, han haver noget
med hannem at tale: Haver da den gode Herre ikke ladet det falde sig
mødsommeligt at besøge den Sl. Mand, som da samme Tid overantvordede
hannem sin høybedrøvede efterladte Husfrue og elskelige Børn saa som deris,
nest Gud, Patron og Forsvar, og som da kunde formerkis Dødsens Vished,
og uvisse Time og Tide at være forhaanden, er han av sin kiere Frue
tilspurgt, om han ikke vilde paa ny lade sig meddele Jesu hellige Legem og Blod;
men som han alt tilforne havde forladt og overgivet Verden, og hver Dag
bered sig at følge med, naar hans Frelsere vilde komme, haver han svaret
sin Elskelige Velb. Frue: Endog det er ikke ret længe, siden jeg blev kjendt
værdig min Frelseris hellige Legeme og væne Blod til alle mine Synders
Forladelse at æde og drikke, vil jeg dog til dis ydermere min Trois Bestyrkning,
om Guds Naade paa Syndernis Forladelse, atter gjerne anamme den Naade,
mig tilbiudis, som ogsaa skeede den r11 Septbr., og samme Tid haver Præsterne
trøsted hannem af Guds Ord og foreholdt hannem den, som alene kan frelse
hans Sjæl fra Døden, Jesum Christum. Og der den Sl. Mand hørde dette
ædele dyrebare Jesu Navn nævnis, sagde han saa sagteligen: Det er et kosteligt
Navn. Derefter tager Velbiurlig Her Iver Krabbe samt Velb. Oberst Ferix
Afsked samt andre, som der vaare til stæde, fra hannem med Ønske at findis
i Guds Rige. Men som Lemmernis krafter Fredagen der efter blive den Sl.
Mand alt for svage, og hans Maal begyndte at falde, saa at han fornam, Gud
vilde snart gjøre Skilsmisse og tage igjen det, som han havde givet, rekker
han sin Allerkieriste Velb: Frue, nu efterladte høybedrøvede, sin Haand,
talendis Hinde kierligen og sagteligen til i saa maader: Far nu vel, min Hjerte
Kone, og megen Tak for Eders tro og flittige Tjenstagtigheds Lydighed og
Omhue for mig, Gud vil jeg eder befale; vende saa sit Ansigt til Veggen.
Imidlertid er han trøsted med Guds Ord, og iblandt andet tilspurgt af Sognepræsten,
om han havde den Korsfæste Jesum i sit Hjerte, om han troede og forlod sig
paa hannem, saa som paa den, der alene vaar død for hans Synders Skyld,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
