- Project Runeberg -  Nordisk tidskrift för bok- och biblioteksväsen / Årgång I. 1914 /
7

(1914-1935)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bibliotheker og Bibliophili af H. O. Lange

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

BIBLIOTHEKER OG BIBLIOPHILI

til at skænke deres Bibliotheker til Nationens store Bibliotheker eller til at
tillade disse at udtage, hvad de maatte mangle. Alle Bibliotheker vide, hvilke
store Skatte de paa den Maade have taget i Arv efter Privatsamlere og
bevare saadanne Velgjøreres Navne i taknemlig og ærefuld Erindring.

I de store Bibliotheker lære vi at paaskjønne Bogsamlernes Fortjeneste
af Forskningen, og det er kun selvfølgeligt, at der fra Bibliothekerne skal
lyde en Tak og Opmuntring til den store Kreds af Mænd og Kvinder, der
med Forstand og Hjærte føje Bog til Bog i deres Samling, der ikke sky
nogen Møje, der ikke oversee det ubetydeligste, naar det drejer sig om at
naa Maalet. De gjøre en god Gjærning, der ikke er gjort alene for at
tilfredsstille dem selv, en Gjærning, som ogsaa Eftertiden vil paaskjønne.

Det er jo ikke de store Bibliothekers Opgave at dyrke de egentlige
bibliophile Interesser, at udstyre sine Bøger med kostbare Bind, at samle
paa Bøger med Dedikationer fra Forfatterens egen Haand, at følge
Samlerlysten i dens mindste Konsekvenser, selv om Bibliothekerne, naar de komme
i Besiddelse af bibliophile Lækkerbidskener, bør vurdere dem paa rette Maade
og sørge for deres forsvarlige Opbevaring. Men Bibliothekerne bør dog
ikke tabe det bibliophile Synspunkt ganske af Syne. De maa overlevere
Eftertiden Bøgerne, særlig den nationale Bogskat, i forsvarlig Stand; de
maa afpasse Formerne for Bøgernes Brug efter deres Sjældenhed og efter
Muligheden for at faa dem erstattede. De maa ikke spare paa
Konserve-ringsudgifterne særlig paa Indbindingen; det er en Erfaring, at smukke og
tiltalende Bind sikre Bøgerne større Respekt og omhyggeligere Benyttelse
end tarveligere Bind. Særlig i en Tid som vor vil det vistnok være paa sin
Plads, at dette bibliophile Synspunkt kommer mere til sin Ret i de store
Bibliotheker.

De offentlige Bibliothekers Opgave er jo egentlig stridende mod
Biblio-philiens Væsen. De kunne ikke altid sikre Bøgerne den bedste Behandling;
og med Sorg seer man de mange Sjældenheder staa paa Hylderne i daarlige,
forslidte Exemplarer. Altfor ofte konstateres en Bogs Sjældenhed og særlige
Interesse for sent i Bibliothekerne; den har allerede været i for mange
Hænder og bærer uudslettelige Spor deraf. I det kongelige Bibliothek i
Kjöbenhavn have vi begyndt at mærke saadanne Bøger, der have en særlig
Raritetsværdi, uden at det iøvrigt fremgaaer af deres Udseende, og som
derfor kun maa benyttes paa Læsesalen; men man har altfor levende
Bevidstheden om, at det er umuligt at følge med og at have den fornødne Viden

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 16:08:21 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bokobibl/1914/0017.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free