Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
38 LAURITZ NIELSEN
NYE OPLYSNINGER OM TO DANSKE
PALÆOTYPER
Af
LAURITZ NIELSEN, København
UNDER ET GENNEMSYN af en Række nordtyske Biblioteker, der
foretoges i Vinteren 1912 som et Led af de Undersøgelser i udenlandske
Biblioteker, som det kgl. danske Videnskabernes Selskab lader
foranstalte bl. a. med det Formaal at opspore danske Palæotyper, er der
fremdraget to Eksemplarer, ved Hjælp af hvilke de hidtil foreliggende Oplysninger
om to danske Palæotyper kan suppleres.
I Universitetsbiblioteket i Greifswald findes et Eksemplar af »Breviarium
Nidrosiense», Paris 1519, som afgør et af de mange Tvivlsspørgsmaal, der
knytter sig til denne sjældne Bog. Chr. Bruuns udførlige Beskrivelse
(Aars-beretninger og Meddelelser fra det store kgl. Bibliothek I, Kbhvn 1870, S.
268—75) støtter sig til 3 Eksemplarer, nemlig 2 i det kgl. Bibliotek i
København og 1 i det kgl. Bibliotek i Stockholm. I intet af disse Eksemplarer,
som dengang ansaas for de eneste bevarede, findes noget Titelblad, og man
har derfor antaget, at et saadant overhovedet ikke hører til Bogen. Bruun
finder det imidlertid usandsynligt, at et saa smukt Breviar skulde være
trykt 1519 i Paris uden at være forsynet med et Titelblad, og mener at
finde Støtte for sin Opfattelse i den Omstændighed, at det første Blad i det
ene af de københavnske Eksemplarer viser tydelige Spor af at have været
indheftet overfor en Side, paa hvilken et Træsnit har været aftrykt, idet
Sværten er slaaet over. Bruun udtaler da den Formodning, at Træsnittet har
været trykt paa Bagsiden af Titelbladet, og at altsaa de tre ham bekendte
Eksemplarer er defekte. Greifswalder-Eksemplaret bekræfter fuldstændigt
denne Formodning. Eksemplaret, der i det hele er vel bevaret, om end ikke
ganske komplet, er forsynet med Titelblad (pl. 4), hvis Bagside udfyldes af et
Træsnit. Titlen, der er trykt dels med sorte dels med røde Bogstaver, lyder:
Breuiaria ad vsum ritumque sa-1 crosancte Nidrosiensis ecclesie. Jam
primum so-1 lerti optimorum artificum diligentia: im-1 pensis vero ae mandatis
insignibus Ion-) ge reuerendi in christo patris et domi- | ni: domini Erici
wal-kendorff: eiusdem eccle- sie archiepiscopi dignissimi felix faustum- | que
ac-cipiunt exordium.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>