Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danmarks deltagelse i Leipzigerudstillingen av V. M.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Berg, og et lille Udvalg bestaaende af Bogbindermester Anker Kyster, Boghandler Ove
Tryde og Underbibliotekar Victor Madsen nedsattes for at tilvejebringe det Materiale, der
skulde udstilles. Det var en Selvfølge, at Danmark maatte udstille under ét, og at det, der
skulde udvælges, maatte være af en saadan Art, at det samlet kunde udgøre et harmonisk
Hele, selvom man ogsaa derved kom til at udelade noget, som kunde anses for at høre ind
under Udstillingsomraadet, som f. Eks. Akcidenser. Det Lokale, der blev stillet til vor
Raadighed i de fremmede Staters Fællespavillon havde en Størrelse af omtrent 18 X 14 □
Meter. Indretning og Udstyrelse af Rummet blev overdraget til Arkitekt Arne Petersen og
blev saa enkel som muligt, for at ikke det ydre Udstyr skulde bortlede Opmærksomheden
fra selve Udstillingen. Overalt langs Væggene anbragtes skraa Montrer og midt paa Gulvet
ialt 6 Glasmontrer til Udstilling af de kunstnerisk udførte Bogbind. Endelig opsattes for
den ene Endevæg en Reol med to Hylder, hvorpaa opstilledes i systematisk Ordning en
Samling Bøger, der skulde illustrere alle de vigtigste Grene af dansk Forlagsvirksomhed.
Ved en saadan Ordning maatte Udstillingen falde i 3 Grupper. De Bøger, der laa
op-slaaede i Vægmontrerne gav en fuldstændig Oversigt over Bogudstyrets Udvikling omtrent
fra Midten af det 18 Aarhundrede og til Nutiden. Kun enkelte Bøger fra tidligere Tid var
medtaget, saaledes et af Tycho Brahes Værker trykt og indbundet paa Hveen og et
Eksemplar af den kobbertrykte Bog »Kongeloven», hvortil det kgl. Bibliotek endnu ejer
Kobberpladerne. En saadan Udstilling maatte naturligvis i særlig Grad være baseret paa
Illustra-tionskunstens Udvikling og viste da ogsaa Billederne fra de kobbertrykte Tavler gennem
Træsnittet og Litografien til de moderne Ætsninger og Lystryk. Selv den allernyeste
illustrerede Bog var medtaget, Blichers Trækfuglene, der viste en Genopvaagnen af den gamle
Træskærekunst, idet Kunstneren Johannes Larsen selv havde skaaret sine Illustrationer i
Træ. Som Supplement til de illustrerede Bøger var der ovenover Montrerne opsat
Rammer dækkede med Glas indeholdende et Udvalg af Billeder, enten videnskabelige Tavler
eller Bogomslag, Lykønskningskort o. 1. tegnede af Kunstnere og alt i særlig udsøgte
Eksemplarer. Denne Del af Udstillingen var samlet og sammenstillet af Xylograf F. Hendriksen.
I Forstaaelse af hvilken Betydning en virkelig fyldig Repræsentation af den danske
Litteratur havde, stillede de forskellige Forlag sig overordentlig imødekommende overfor
den nedsatte Kommission, der fik Lov til efter eget Valg at udtage alt, hvad der ansaas for
ønskeligt, saavel af Forlags- som af Kommissionsartikler, og Forlagene viste desuden den
Offervillighed at bekoste Indbinding af Bøgerne i smagfulde Bind. Indbindingen foretoges
af Bogbinderne Anker Kyster, Immanuel Petersens Efterflgr. og Carl Petersens Enke. Det
Antal Bind, der skaffedes til Veje paa denne Maade beløb sig til omtrent 1,000, der for
Størstedelen blev udbudt til Salg. I de Bøger, der udstilledes fra Gyldendalske Boghandel,
Nordisk Forlag, indklæbedes et særligt Ex-libris, tegnet i Anledning af Udstillingen af Kr.
Kongstad. Bøgerne blev udstillede paa aabne Hylder, en Ordning, der voldte nogen
Betænkning af Hensyn til Risikoen, men som blev truffet, da det vilde virke smukkest.
Forsøget lykkedes, idet Tyveri ikke har fundet Sted.
Ved Valget af kunstnerisk udførte Bogbind stod man overfor en Del Vanskeligheder,
dels overfor Konkurrencen med den baltiske Udstilling, dels overfor den Kendsgærning, at
Antallet af nye, ikke tidligere udstillede, Bind var ringe. Ved gensidig Imødekommenhed,
ved elskværdig Laan fra private Bogsamlere lykkedes det dog at faa samlet c. 70 Bind,
udførte i fuldt Skind, dels efter gamle Tegninger dels efter nye. Det viste sig atter ved
denne Lejlighed, hvilken uhyre stor Rolle Thorvald Bindesbøll har spillet for den danske
Bogkunst, dels ved sit dekorative Talent i egne Kompositioner dels ogsaa ved at han
gennem sine mange Smaastempler har aabnet en vid Mark for Bogbinderens kunstneriske Sans.
Et Hjørne af Salen var optaget af Elevarbejder fra Sætter-, Trykker- og Bogbinderklasserne
i Fagskolen for Boghaandværk og af de Bogbind, som var udførte paa Bestilling af
Forening for Boghaandværk.
En kortfattet Vejledning over Bogkunstens Udvikling i Danmark, med en Fortegnelse
over de udstillende Firmaer og Selskaber er bleven udsendt af Udstillingskommissionen.
V. M.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>