Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
290 RECENSIONER
med den danske og norske; de tre sprogs moderne litteraturer er saa nøie
besiegtet, og ialfald i norske biblioteker viser erfaringen at publikum i stadig
større utstrækning læser svenske bøker. — Med hensyn til behandlingen av
oversatte bøker kan jeg ikke dele utgivernes opfatning. De vil sætte
oversættelser i samme klasser som originalværkerne, undtagen hvor det gjælder
oversættelser til dansk eller norsk, som gaar i den dansk-norske avdeling.
Altsaa vil Tolstoy i tysk oversættelse gaa i 88.6 (russisk), Tolstoy paa engelsk
likeledes, mens Tolstoy paa dansk vil sættes i den store dansk-norske
avdeling. Det er mulig at denne ordning vilde være heldig i videnskapelige
biblioteker, skjønt man vel der med konsekvens maatte gjennemføre principet
og sætte ogsaa de danske og norske oversættelser av Tolstoy i 88.6. Men
i folkebiblioteker og alle populære boksamlinger vil det utvilsomt være
fordelagtigere at inddele efter sproget, hvorpaa boken foreligger, end efter
forfatterens nationalitet. De laantagere som benytter de populære
sprogsamlinger paa folkebibliotekerne bruker dem ikke efter et strengt
litteraturhistorisk syn. Man vil ogsaa erfare at bøkerne (f. eks. Tolstoy paa tysk
eller engelsk) lettere blir fundet frem til av laantagerne naar de staar i
over-sættelsessprogets litteraturgruppe og saaledes blir livligere benyttet end ellers
vilde været tilfældet. — I noten til 88.1 og 88.2 (græsk og latinsk litteratur)
anbefales det at samle al klassisk litteratur, ogsaa historisk, filosofisk, etc.,
under disse nummer. Hensigtsmæssigheten herav synes dog noget tvilsom;
jeg skulde saaledes nødig se Platos skrifter tat bort fra sin sammenhæng i
nummer 18 og overflyttet til 88.1. I noten til 88.9 (ikke-europæisk litteratur)
synes grænsen for hvad der skal betragtes som ældre og hvad som nyere
litteratur noget uklar.
I historie (klasse 9) er der ogsaa gjort endel større forandringer som
tilsigter at skaffe de nordiske lande en rummeligere og mere fremtrædende
plass i systemet. 95 er Norden i almindelighet, Norge, Sverige og 96 er
Danmark (og Norge). Jeg savner dog plass for den samlede nordiske historie
fra en bestemt periode, f. eks. det 18de aarhundrede. Efter tabellen synes
det at være meningen at sætte Norges historie efter 1814 i klasse 95, mens
dets historie under foreningen med Danmark skal gaa i klasse 96. Som
tidligere nævnt er det uheldig saaledes at spre materialet om et enkelt land
over forskjellige nummer. Nummer 99 er personalhistorie, 99.3 er biografier
av enkelte klasser og 99.4 enkelt-biografier. Efter tabellen med tilhørende
note vil samlinger av kunstnerbiografier gaa i nummer 99.37, derimot
biografier av de enkelte kunstnere i 99.4. Det tiltaler mig ikke at adskille saa
nært sammenhørende materiale. Deweys metode med at inddele biografierne
efter fag har utvilsomt sine fordelagtige sider.
Skriftet gir tilslut en tabel til bestemmelse av »Olin-boknummere», som
med fordel brukes for samlinger der ikke kan opføres under et enkelt emne,
og en emneliste med navnene paa henimot 2000 emner ordnede alfabetisk
og med tilføielse av de nummer de har i systemet. Emnelisten som det ikke
har været tid til at underkaste en detaljeret granskning gir indtryk av at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
