Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hochstratens Materiel er altsaa dette ene Ornament overgaaet til Barth (det
eneste, han overhovedet bruger), medens Resten overgik til Vingaard, i hvis
Eje det da er kommet sammen med de Barth’ske Initialer. Dets
Tilstedeværelse i den her behandlede Bog betyder altsaa en yderligere Tilvækst af
dette specielle Materiel og danner ikke nogen Hindring for Antagelsen af
Aaret 1542 som dens omtrentlige Trykkeaar.
Hermed er Rækken af fremskaffede Tryk, som skyldes Hans Vingaard,
afsluttet; i alt er i det foregaaende behandlet 102 Tryk, der med Sikkerhed
kan tilskrives ham. For Tiden indtil 1550, for hvilken Bruuns Bibliografi
danner et værdifuldt Grundlag for Materialets Indsamling, hviler denne paa
omfattende Efterforskninger i danske og udenlandske Biblioteker, og for dette
Tidsrum, de første 23 Aar af de 32, i hvilke Vingaard virkede, er Materialet
vistnok saa komplet, som det er muligt at gøre det; herfra hidrører 36 af
de behandlede Tryk. I Betragtning af det forholdsvis meget store Antal —
66 —, som stammer fra de sidste 9 Aar, tør man vistnok antage, at
Materialet ogsaa for dette Tidsrum er nogenlunde udtømmende, og at altsaa de i
det foregaaende behandlede 102 Tryk udgør største Delen af, hvad der er
bevaret af Vingaards samlede Produktion.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>