Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Christian Pedersen og bogtrykkerkunsen. Nogle boghistoriske Undersøgelser. Af Lauritz Nielsen, København
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
CHRISTIAN PEDERSEN OG BOGTRYKKERKUNSTEN 53
dennes bekendte Vaaben-Initialer, et H, forsynet med Fremstilling af det
nordiske Unionsvaaben. Chr. Pedersens Materiel har altsaa, da denne Bog
blev trykt, befundet sig i Vorstermans Trykkeri, og Sætteren er kommet til
at benytte dette enkelte Initial af det specielt med Danmark for øje
fremstillede Materiel, der ikke har nogen som helst Tilknytning til den Bog,
hvori det er anvendt.
Forholdet er altsaa klart. Ligesom i Paris har Chr. Pedersen i
Antwerpen med sin Tilbagekomst til Danmark for Øje købt et
Bogtrykkermateriel, som det var hans Agt at benytte ved Grundlæggelsen af et
Bogtrykkeri i sit Hjemland. Et selvstændigt Trykkeri med det dertil hørende
Inventar har han paa dette Tidspunkt endnu ikke ejet, og til de større
Bøger har hans Materiel heller ikke endnu været tilstrækkeligt omfattende,
hvorfor han har maattet indskrænke sig til at stille det, han raadede over,
til Disposition for en stedlig Bogtrykker for at faa trykt den lange Række
Bøger, han under sin Landflygtighed havde udarbejdet, for at de kunde
være rede, naar Forholdene tillod ham igen at vende hjem og begynde den
reformatoriske Propaganda, som det var deres Formaal at tjene. Dette
skete allerede det følgende Aar, og denne Gang lykkedes det ham at
realisere sin en Gang opgivne Plan om at nedsætte sig i sit Fædreland som
selvstændig Leder af et Bogtrykkeri.
III.
Umiddelbart efter Kong Christian IL s Tilfangetagelse og Fængsling i
Juli— August 1532 fik Chr. Pedersen, som hele Tiden havde hørt til hans
trofasteste Tilhængere, Amnesti og Tilladelse til at nedsætte sig som
Bogtrykker i Malmø. I Kancelliets Kopibøger fra 1532 over kongelige Missiver
findes herom følgende Notits: »Mester Christiern Perszenn protectorium, at
han maa boo vti Malmø oc nære oc bierge seg aff prenterii oc ware kongl.
Mt. hwld oc troo».1 Han maa hurtigt have etableret sig i sin nye Stilling,
thi allerede i Begyndelsen af Januar 1533 udgik en ret omfangsrig Bog fra
hans Bogtrykkeri, som derefter var i Virksomhed til 1535. Chr. Pedersens
Bogtrykkeri havde i Malmø til Huse i hans egen Ejendom, der var
beliggende i Kvarteret mellem »Fergestredene», som senere blev udlagt til Gade,
den nuværende »Frans Suellsgatan».2 Da han ikke selv havde Uddannelse
1 Kong Frederik Ls danske Registranter, udg. ved K, Erslev og W. Mollerup, I
(Kbh. 1879), S. 467.
2 A. U. Isberg, Anteckningar om Malmö stad (Malmö 1876), S. 29; Samme: Bidrag
til Malmö stads historia, II a (S. St. 1897), S. 43.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>