Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bobbio. Af J. L. Heiberg, Kjøbenhavn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
134 J. L. HEIBERG
At Merula har villet udgive sit Fund, kan der ingen Tvivl være om;
men han døde allerede 18 Marts 1494. Poliziano besværger saa Hertugen
om endelig ikke at lade disse Herligheder blive liggende uudgivne og
tilbyder sig selv som Udgiver. Moro betakker sig imidlertid høfligst under
forskjellige Paaskud; aabenbart har man i Milano allerede planlagt Udgivelsen;
iøvrigt døde ogsaa Poliziano kort efter (24. Sept. 1494). Galbiato naaede
kun at faa Terentianus Maurus udgivet (Milano 1497); men det hertugelige
Privilegium, som ledsager denne Udgave, lyder tillige paa Fortunatianus,
Velius Longus, Adamantius, Probi catholica og Cornelius Fronto, saa man
har i Milano havt videregaaende Planer. Fortalen giver den Oplysning, at
det var Galbiato, der fandt Haandskrifterne, og Privilegiet bruger det
forsigtige Udtryk, at han fremdrog dem auctore Merula. Af Privilegiets
Ordlyd fremgaar det endvidere, at Galbiato kun havde taget Afskrifter i Bobbio ;
Originalerne, som siges at være skrevne litte ris longobardicis (Renaissancens
staaende Betegnelse for de irske Munkes Skrift), blev aabenbart i Klostret.
Sulpicias Digt udkom i Venedig 1498 sammen med nogle andre Vers; i
Overskriften betegnes det som nuper a Georgio Merula cum aliis opusculis1
reperta. De andre Ting lod foreløbigt vente paa sig.
Merulas Opdagelse henledte ogsaa andres Opmærksomhed paa Bobbio.
Giano Parrasio, som 1499 maatte forlade Neapel og ty til Milano, besøgte
Klostret strax efter sin Ansættelse der. Naar han nemlig i sin Udgave af
Sedulius og Prudentius (Milano 1501) taler om sacrarum aedium bibliothecas,
hvor han har faaet disse Forfattere ihænde, og i sin Udgave af en Samling
Grammatikere, hvoriblandt Fortunatianus, Sergius og Caesius Bassus (Milano
1504) undskylder den sidstes Ucomplethed med, at det eneste Exemplar er
reddet e media bibliothecarum strage, quam Geticus dedit furor, kan der
ingen Tvivl være om, at det er Bobbios Haandskrifter, han benytter. I den
Samling Grammatikere, han senere udgav (Vicenza 1509; han havde
dengang forladt Milano), hvori bl. a. Probi Catholica og Cornelius Fronto,
nævner han vel heller ikke Bobbio; men han fremhæver, at disse Forfattere er
fundne af Merula, og at han selv med megen Møje har maattet skrive dem
af igjen »efter at have fulgt Merulas Spor til Byttets Leje»,2 da de
Afskrifter, Merula besad, ved hans Død var kommet i andre Hænder.3 Men
Parrasio har ikke nøjedes med at tage Afskrifter. I Fortalen til Udgaven fra
1 Der menes vel de LXX Epigrammata (Nr. 9).
2 iisdem quibus ante Merula uestigiis ad interceptae praedae cubile deducti.
3 Galbiato havde vel faaet sine Afskrifter igjen for at udgive dem. Parrasio siger
fornærmet: eo defuncto quidam proprii iuris exemplaria fecerant.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
