Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Från bok- och biblioteksvärlden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FRÅN BOK- OCH BIBLIOTEKSVÄRLDEN
179
Ombytning af visse Dele af det kongelige Bibliotek
og Universitetsbiblioteket, idet førstnævnte afgiver
den medicinske Litteratur til Universitetsbiblioteket
mod til Gengæld at faa dettes juridiske. Der er til
dette Øjemed paa Finansloven bevilget hver af de
nævnte Institutioner et Beløb af 1500 Kr. til
Dækning af de ved Ombytningen foraarsagede Udgifter.
Medens Ordningen af Museumsforholdene ikke
har megen Interesse for dette Tidsskrifts Læsere, vil
Planen om Oprettelsen af et naturvidenskabeligt
Centralbibliotek her kort blive refereret tilligemed
de Indvendinger, som i Diskussionens Løb har
rejst sig mod Planens Realisation, idet vi undlader
at fremsætte nogen personlig Meningstilkendegivelse
for ikke at rejse en Diskussion, som dels er
ørkesløs, dels ikke har sin Plads her i Tidsskriftet.
Efter en kort historisk Oversigt, hvori omtales de
Krav, som til forskellige Tider er fremsat om at
træffe Bestemmelser om Forholdet mellem de to
store Biblioteker, et Spørgsmaal, der sidst blev rejst,
da en Tilbygning til Universitetsbiblioteket i 1904
viste sig nødvendig, gaar Forfatterne over til at
skildre de to Bibliotekers indbyrdes Stilling. Der
hævdes her, at begge Biblioteker i alt væsentligt
har det samme Publikum og arbejder paa samme
Maade, idet de begge i Forening støtter de
videre-gaaende Universitetsstudier, medens
Laboratorie-bibliotekerne kun tilfredsstille de elementære Krav.
Betegnelsen Universitetsbibliotek burde derfor gælde
for dem begge taget under ét. Det Spørgsmaal rejser
sig da, hvorledes man bedst skal regulere Forholdet
mellem de to Biblioteker, for at de kan opfylde
deres fælles Opgave overfor Universitetet. Begge
Steder afgives den samlede danske Litteratur som
Pligteksemplarer fra Bogtrykkerne, ikke blot Bøger,
men ogsaa det saakaldte »Smaatryk», det samme
findes ligeledes i Statsbiblioteket i Aarhus.. Der
foreslaas, at Universitetsbiblioteket skal opgive
Smaatrykket og overlade til det kongelige Bibliotek
og muligvis ogsaa Aarhus at samle de danske
Tryksager i deres Helhed. Hvad den udenlandske
Litteratur angaar, har Universitetsbiblioteket særlig
samlet de eksakte Fag og Medicin, det kongelige
Bibliotek særlig de humanistiske Fag, men
Grænserne har været flydende, saa at hvert af
Bibliotekerne ejer Litteratur, som med denne Sondring for
Øje rettelig hører hjemme det andet Sted. Publikum
staar derfor undertiden uvis om, hvor det skal
henvende sig, og derved vækkes Utilfredshed. Denne
Utilfredshed har særlig gjort sig gældende blandt
Medicinerne og har foranlediget den ovenfor omtalte
Ombytning. Med Oprettelsen af et
naturvidenskabeligt Centralbibliotek for Øje, föreslåar derfor For-
fatterne at fortsætte med den nu paabegyndte
Udveksling, indtil Delingen mellem de eksakte og
de humane Fag er gennemført i saa stor
Udstrækning som det er muligt, idet begge Biblioteker dog
skal beholde de nødvendige Haandbøger og de
Grupper, som berører begges Fag, som f. Eks.
Encyclo-pædier. Samtidig skal Forholdet til Museernes
Specialbiblioteker ordnes, idet disse om muligt — det
vil afhænge af Centralbibliotekets Beliggenhed —
skal reduceres til rene Haandbiblioteker. Hvis
Universitetsbiblioteket skulde afstaa hele sin filologiske
og historiske Litteratur, vilde efter Forfatternes
Mening den logiske Følge være den, at ogsaa
Bibliotekets rige Haandskriftafdeling maatte skifte Ejer, i
modsat Fald vilde det være nødvendigt at beholde
den Litteratur, som kræves til den fulde Udnyttelse
af Haandskrifterne, og denne Litteratur maatte da
findes to Steder. Forfatterne insisterer for øvrigt
ikke paa Fordringen om en saadan Afstaaelse.
Denne meget omfattende Plan har faaet en højst
forskellig Modtagelse i Dagspressen.
Overbibliotekar H. O. Lange hævder i en Artikel, at
Universalbibliotekernes Tid er forbi, og at man i Fremtiden
baade af økonomiske og praktiske Grunde vil blive
nødt til at specialisere sig, ikke blot ved at oprette
flere Specialbiblioteker som f. Eks. for Kunst, Teknik,
Militærvæsen, men ogsaa ved for de store
Bibliotekers Vedkommende at trække bestemte Grænser
for deres Virkefelt, saaledes at Universitetsbiblioteket
ikke som nu i det væsentlige bliver en Dublet af
det kongelige Bibliotek. En skarp Modstander af
Ideen er Overbibliotekar ved Universitetsbiblioteket
Dr. phil. Sofus Larsen, der i tre Artikler har taget
kraftigt til Genmæle mod hele Planen. Ikke blot
protesterer han stærkt mod Tanken om at afstaa
Haandskriftsamlingen, men ogsaa mod den Paastand,
at Biblioteket skulde være en Dublet af det
kongelige Bibliotek. Han lægger den allerstørste Vægt
paa, at Universitetsbiblioteket skal vedblive at være
et almindeligt Studiebibliotek til Gavn baade for
Professorer, Studenter og det store Publikum, der
søger Biblioteket i omtrent ligesaa stor Maalestok,
som det søger det kgl. Bibliotek, og netop derved
viser, at der er Brug for begge Institutioner i deres
nuværende Skikkelse. Underbibliotekar Kali stiller
sig ikke afvisende overfor Afstaaelsen af
Universitetsbibliotekets Haandskriftsamling til det kongelige
Bibliotek, saa at der derved kunde oprettes en
Statens Haandskriftsamling, som kunde komme under
ensartet Behandling af et Personale, som var
uddannet til det samme, og som eventuelt kunde
foretage Udgiverarbejde. Pietetshensyn bør ikke der
spille nogen Rolle. De Dubletindkøb, som de to
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
