Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bidrag til Gottorperbibliothekets historie. Af William Norvin, Kjøbenhavn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
204 WILLIAM NORVIN
poetæ 46 folianter 100 quarter, 188 octaver og 112 duodecer, ialt 446 bind,
men denne gruppe er ikke fuldstændig, idet der efter nr. 112 henvises til
fortsættelse i et nyt hæfte, som ikke findes; derimod findes et hæfte med
lexicographi 46 folianter og 38 quarter, ialt 84 bind, et hæfte med glossaria
som ikke er nummererede og endelig en kladde til navneregistret i cataloget
over théologien. Der synes altsaa at være bortkommet et hæfte med
slutningen af poetæ og gruppen grammatici, medens de bevarede hæfter iøvrigt
svarer til Lohmanns opstilling i brevconcepten ; ialt indeholder hæfterne 1427
folianter, 1522 qvarter, 1227 octaver og 315 duodecer, i det hele 4491 numre,
og lægger vi disse tal sammen med tallene paa den theologiske litteratur
faa vi henholdsvis 2475, 2240, 1798 og 430, og ialt 6943 bind, hvilket tal
dog altsaa paa grund af det manglende hæfte ikke fuldstændig angiver
det antal bind, som Lohmann har catalogiseret. Tilbage stod den
historiske litteratur, foruden et efterslet af theologi, miscellanea, billeder og
kobberstik.
Der hengik ikke lang tid efter Lohmanns død, før efterfølgeren var
funden. En ung theolog Petrus Burchardi skrev allerede inden udgangen
af august maaned baade et andragende til kongen og et brev til
oversekre-tæren i tyske cancelli om at faa arbeidet overdraget, og skønt overretten paa
Gottorp indstillede en anden, faldt valget paa ham, hvorved det næppe var
uden betydning, at han havde været i markgreven af Culmbachs tjeneste.1
Der sænker sig efter dette et uigennemtrængeligt slør over, hvad der foregik
i bibliotheksrummene paa Gottorp, og i ikke mindre end elleve aar hvilede
den ærværdige samling i en dyb tornerosesøvn; hvad Burchardi foretog sig
i al den tid, er en gaade, og at regeringen i København lod fem være lige,
tager sig særlig mærkeligt ud paa baggrund af den behandling, Lohmann
havde været genstand for. Det maa jo nemlig erindres, at Burchardi ikke
blot skulde passe paa bibliotheket, men at hans egentlige hverv var at
fuldføre catalogarbeidet, og af en saadan virksomhed findes ikke det svageste
spor. Endelig i efteraaret 1748 skete der noget, uden at det dog nu er
muligt at se, hvem det var, der tog initiativet til at faa en ende paa sagen ;
der udgik fra cancelliet en forespørgsel til overretten paa Gottorp om,
hvorledes det gik med det catalogarbeide, der i sin tid blev overdraget
Burchardi, da nemlig kongen nu har befalet, at bibliotheket skal føres til
København.2 Overrettens svarskrivelse er desværre ikke bevaret, men den
1 Tyske Cancellis Rescripten-Extracte 1737, 21. september, nr. 86 med bilag, og 4.
october, nr. 5.
2 Rescr.-Extr. 1748, 28. september, nr. 50.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
