Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
296
FRAN BOK- OCH BIBLIOTEKSVÄRLDEN
der forekommer for alle Laboratoriers Vedkommende,
saasom Rengøring, Belysning. Varme, Telefoner, lige
til Blæk, Penne og Optrækning af Ure, afholdes
under eet af Centraladministrationen og er
Laboratoriernes Budgetter uvedkommende; disse skal da kun
bestride Udgifterne til Laboratoriernes
videnskabelige Arbejde, d. v. s. til Bogkøb og Indbinding, samt
til Papir, Porto og andre fornødne Kontorudgifter.
Denne Ordning giver Laboratorierne al ønskelig
Sikkerhed i deres økonomiske Dispositioner, og to
Aars Samarbejde med Centraladministrationen har
godtgjort, at der ingen Kompetencestridigheder
op-staar derved.
Det enkelte Laboratorium har fri Raadighed over
hele sia Budgetsum ; paa de Laboratorier, der
indeholder flere Fag, afgør Lærerraadet (de ved
Laboratoriet virkende Universitetslærere), hvorledes
Beløbet skal fordeles mellem Fagene, og Regnskab over
Beløbets Fordeling aflægges kun til dette.
Boganskaffelserne afgøres af Lærerne i de
paa-gældende Fag; Assistenterne (og Bibliotekaren) har
principielt intet Initiativ vedrørende Nyanskaffelser, <
men kan naturligvis — ligesom Studenterne, der paa
hvert Laboratorium har en Ønskeprotokol — stille
Forslag; derimod maa de vaage over, at alle
Fortsættelser indgaar, og alt hvad der vedrører Tilsyn
med Bøgerne og disses Vedligeholdelse,
Katalogisering samt Revision af Bogsamlingerne hører
under dem.
For hvert Laboratorium er der af Konsistorium
fastsat særlige Ordensregler, der alle er formet efter
samme Mønster, men har Afvigelser efter de særlige
Forhold. Adgangen til Laboratorierne er principielt
begrænset til de paagældende Fagstuderende og til
Viderekomne i Faget, som alle faar udleveret Nøgle
mod et Depositum af 2 Kr.; det filologisk-historiske
Laboratorium forlanger dog 5 Kr. for at begrænse
Adgangen til Bogsamlingen, hvis Skatte af moderne
Skønlitteratur ikke ønskes benyttede til
Morskabslæsning.
Da Adgangen saaledes er begrænset, er et Tilsyn
overflødigt; undtagelsesvis forekommer det, at en
Student — paa Trods af det strænge Forbud —
laa-ner en Bog hjem, men de savnede Bøger kommer i
Reglen tilbage; Udgiften til Genanskaffelser naar
langtfra den Indtægt, som Renten af de
Studerendes Deposita udgør. Tyverier af Bøger i
Salgsøje-med er udelukkede, da alle Bøger er mærkede paa
Bindet med Laboratoriets Mærke og stemplede paa
Titelbladet.
Mellem de forskellige Laboratorier er der ingen
Forbindelse; hvert er udstyret med Inventar efter
sin Forstanders Indstilling, og Katalogiseringen og
Opstillingen frembyder de største Modsætninger. At
give en Beskrivelse af de enkelte Bogsamlinger vilde
derfor kræve megen Plads og næppe frembyde
videre Interesse, da de nævnte Modsætninger i Reglen
vil skyldes et forskelligt Valg af Forbillede; mest
karakteristisk turde vel nok det filologisk-historiske
Laboratorium være, da dets Indretning i alt
væsentligt hviler paa Planer, som ved dets Oprettelse i 1896
blev udarbejdet af dets daværende Forstander,
nuværende Rigsarkivar Dr. Kr. Erslev.
Det har en større og en mindre Læsesal med en
samlet Reolplads paa c. 1050 m; Reolerne har faste
Hylder, af hvilke den nederste er 45 cm høj, 31 cm
dyb, de øvrige 31 cm höje, 21 cm dybe; til de
øverste Hylder maa benyttes Stiger; det sidste havde
man haabet at kunne undgaa, men den fornødne
Reolplads lod sig ikke tilvejebringe paa anden Maade
i de Rum, der stod til Raadighed, og Loftshøjden, 3
m, forhindrede Anbringelsen af Galerier.
Hylde-maalene har vist sig praktiske i de 20 Aar i det
gamle Lokale; det maa paa Forhaand i et
Haand-bibliotek opgives at gøre Forskel paa de 3
Formater — de studerende har endog en sørgelig
Tilbøjelighed til at overse, hvad der staar blandt
Folianterne paa nederste Hylde; den almindelige Højde
maa da sættes saaledes, at ogsaa de mindre Kvarter
kan rummes i dem; dermed følger, at man maatte
opgive at anvende bevægelige Hylder, et Resultat, som
ogsaa Bekostningshensynet — Bygningen er opført
under Verdenskrigen — og Lysforholdene gjorde
ønskeligt; de sidste kTævede nemlig, at Reolerne
blev bygget saa lette som muligt.
Reolernes Indhold angives ved trykte Skilte over
hver Reol, og paa Ende vangerne angiver Tavler de
enkelte Hylders Indhold; til Betegnelse af nyt
Katalogafsnit indenfor den enkelte Hylde anvender
Laboratoriet — efter i de første Aar at have prøvet
en Mængde forskellige Systemer — efter Rigsarkivar
Erslevs Forslag Klodser af Fyrretræ overklæbede
med Papir af Størrelse omtrent som en Bog i 8vo:
25 cm høje, 15 cm brede og 2 cm tykke; de stilles
ind imellem Bøgerne, og en kalligraferet Seddel paa
Ryggen angiver det nye Afsnit. De har den Fejl at
tage Plads, men den Fordel at være meget billige
(inden Krigen; 30 øre for hver); de er blevet
efter-lignet andetsteds.
Læsesalenes Borde, der er stillet foran de store
3fags Vinduer, er kvadratiske, 2 m2, med 2
Siddepladser paa hver af de frie Sider; da langtfra alle
Besøgende bruger stort litterært Apparat, lader det
sig gøre at have 6 Siddepladser ved hvert Bord.
lait er der 78 Siddepladser, 18 i den mindre Læsesal’
(Klassisk Filologi og Filosofi), 60 i den større (En-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
