- Project Runeberg -  Nordisk tidskrift för bok- och biblioteksväsen / Årgång VI. 1919 /
178

(1914-1935)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

og som han lod trykke og udsprede i Odense for at stemme Folk til
Medlidenhed. De kendes kun fra de Eksemplarer, der findes i Karen Brahes
Bibliotek og bærer Titlerne »Et Knip funden Skrifter kaldet Vintersuck
til Solen» »Sommer Svar paa Vinter Talen» og »Billig Svar paa Sommer
Svarets ubillig Raaben», Personlige Sorger slap Karen Brahe ikke for.
Da hendes Søster Sophie, der i 1688 var bleven gift med Kaptain Jørgen
Sigismund v. Bauditz døde i Holland i 1695, tog Karen Brahe hendes lille
Datter Susanne til sig og opdrog hende. Hun bekostede hendes Udstyr, da
hun i 1708 blev gift med Major Tyge Seefeldt til Margaard paa Fyen, men hun
døde Aaret efter i Barselseng. Det var vel nok den største Sorg, der ramte
Karen Brahe, og det varede længe, inden hun kom sig af dette Slag. Man
ser ogsaa i hendes Bøger, hvorledes hun har kæmpet og søgt Trøst. Gang
efter Gang har hun i de paafølgende Aar skrevet i de Trøsteskrifter hun
ejede, Læst det og det Aar, Læst første Gang, anden Gang, tredie Gang, og
paa hvide Blade i Bøgerne har hun skrevet lange Uddrag af Biblen, mest af
Davids Psalmer. I 1715 døde hendes Søster Anna Brahe, og Aaret efter
hendes Broder Etatsraad Jørgen Brahe, Landsdommer paa Fyen og
Skoleherre til Herlufsholm og 1728 endelig hendes Broder Henrik Brahe til
Engelsholm. I de to sidste Tilfælde maatte Karen Brahe støtte Enkerne Anne
Hel vig Thott og Sophie Bille med meget betydelige Beløb. Karen Brahe
blev paa Østrupgaard til sin Død den 8. November 1736, aandelig usvækket
til det sidste, for endnu i det sidste Aar hun levede, forøgede hun sin
Bogsamling, og man kan læse i en af Bøgerne Kiøbt 1736, Læst straks.

Hun var tidlig begyndt at samle paa Bøger, men den lille Bogsamling hun
har haft, fik en betydelig og værdifuld Tilvækst gennem den Bogsamling
Anne Gøe efterlod hende, saa værdifuld, at den endnu maa anses for
at udgøre den bedste Del af hele Samlingen. Der gik stort Ry af dette
Bibliotek. Anne Gøe havde beredvilligt stillet den til Disposition for
litterært interesserede Mænd, og der var mange, der havde gjort Brug
deraf. Peder Resen som var en meget ivrig Bogsamler og efterlod sig et
betydeligt Bibliotek, der indeholdt mange nu ukendte Skrifter, men som
desværre gik tabt ved Ildebranden i 1728, havde da ogsaa faaet Kig paa
Anne Gøes Bibliotek og ønskede at erhverve en Del Haandskrifter derfra.
Han skrev i den Anledning et Brev den 3. Maj 1686 til Professor Jacob
Bircherod, der lyder saaledes:

Jeg har faaet af Jomfru Anne Gøe, ved Hans Excellence Marcus Gjøe,
velbemeldte Jomfrues Bøgers Catalogum, hvorudi jeg har fundet 95 Bøger
Mss., hvilke med al Rette burde høre til min Catalogum paa de danske
Bøger. Hvorfor jeg skikker Catalogum paa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 16:10:04 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bokobibl/1919/0188.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free