Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
206 SIGFUS BLÖNDAL ___
Kålund var ugift hele sit Liv. I en lang Række Aar boede han
sammen med en ugift Søster. Hans Helbred var stærkt og hans Arbejdsevne
usvækket indtil det sidste Aar han levede. Han var en overordentlig
temperamentsfuld Månd, og fremsatte ofte sine Meninger med stor Kraft og
Lidenskabelighed, det var derfor til Tider ikke helt let at diskutere med ham,
men hans ubestikkelige Ærlighed, klare praktiske Sans og sjældne
Samvittighedsfuldhed og Hjælpsomhed kunde ikke andet end indgyde Tillid og
Respekt, ogsaa hos dem, der i Begyndelsen kunde føle sig noget frastødte af
hans apodiktiske Meninger og noget diktatoriske Væsen, og man endte med
at holde ligesaa meget af Mennesket som af Videnskabsmanden.
Kålund døde pludselig d. 4. Juli 1919, efter at man troede at han var
ble ven helt restitueret ovenpaa en langvarig Sygdom i Løbet af Vinteren.
Mangen yngre Videnskabsmand, der skal i Lag med en af de næsten
ulæselige gamle islandske Skindbøger vil komme til at savne hans karakteriske,
lange, duknakkede Skikkelse fra Universitetsbibliotekets Læsesal, og det vil
rimeligvis vare længe inden Danmark igen faar en Specialist i islandsk
Palæografi af hans Rang. Og hans Plads indenfor Videnskaben vil ikke
blive let at fylde, navnlig da det i øjeblikket jo synes som den yngste
Generation af nordiske Filologer, bortset fra indfødte Islændere og nogle faa
andre — kun rent undtagelsesvis viser nogen Interesse for de særlig islandske
Studier og den gamle oldnorsk-islandske Litteratur, som Kålund havde gjort
saa meget for. Interessen for de enkelte Landes særlige Sprog og de nyere
Litteraturer har ganske naturlig faaet Overvægten hos de fleste. Imidlertid
turde der igen komme den Tid, hver man vil naa til Erkendelsen af at et
grundigt Kendskab til den oldnorsk-islandske Litteratur (og ikke blot et
overfladisk Læsebogskendskab til Grammatik og Lydlære) burde høre med
til enhver nordisk Filologs Uddannelse, og at Kendskab til Nutidens Island
heller ikke kan undværes. Naar den Tid kommer vil man i Danmark, Norge
og Sverrig maaske først faa den rigtige Forstaaelse af Kålunds Fortjenester,
og indse at denne danske Lærde har været en af Fagets Stormestre. Island
vil i alle Tilfælde ikke glemme ham.
Sigfus Blöndal.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
