Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
244 SOFUS LARSEN
Arbejdet med disse Æmner optog ham i hans Fritid, og da han
allerede var naat et godt Stykke frem ad Embedsstudiets Bane, gik det
omsider (1858) med overvældende Klarhed op for ham, at den Tilværelse, der
engang forestod ham som praktiserende Læge, stod i den dybeste Modstrid
med det, han ventede og haabede af Livet. Skøndt Faderens Pengeforhold
ved Pengekrisen 1857 var undergaaet en sørgelig Forandring, stillede denne
sig dog forstaaende og gav sit Minde, da Sønnen bad om hans Tilladelse
til at opgive Medicinen og hellige sig Studiet af den klassiske Kunst.
Nu var det ubetinget Lysten, der drev Værket, og i den kgl.
Antiksamling blev Birket-Smith snart en daglig og velset Gæst. Særlig helligede
han Antikkabinettets Vasesamling, som allerede dengang var en af den lille
Samlings Perler, et indgaaende Studium. Skøndt Birket-Smith med Energi
og Dygtighed tog fat paa det ny Arbejdsfelt, han havde valgt, som det lille
Skrift fra 1862 om de malede Vaser i Antikkabinettet viser, var det dog
i økonomisk Henseende en tornefuld Bane, han gik ind til, med ringe
Udsjgt til at naa en sikker Stilling, hvad Faderens Formuesforhold jo
gjorde i høj Grad ønskeligt, tilmed da den filologiske Embedseksamen, som
han$ Velynder Prof. Ussing havde raadet ham til at tage, nødvendiggjorde
en grundig og langvarig Forberedelse. Det kan derfor nok betragtes som
en lykkelig Tilskikkelse, at der just paa dette Tidspunkt formedelst
Dødsfald | blev en Plads ledig ved Universitetsbiblioteket, som han søgte og meget
modi sin Forventning fik (7e 1863), skøndt han var den yngste blandt mange
Ansøgere. Disse Assistentposter lønnedes dengang meget daarligt; men
under Jiine Tiders arkadiske Prisforhold lod det sig dog gøre at leve af Gagen,
særlig naar der ved literært Arbejde kunde tjenes lidt ved Siden af.
Bibliotekets Chef var dengang Runologen Prof. P. G. Thorsen, som
havde overtaget Embedet ved Madvigs Afgang, en elskværdig og
imødekommende Månd, der gav sig meget lidt af med den daglige Ledelse, maaske i
rigtig Erkendelse af, at han i høj Grad manglede praktisk Dygtighed.
Birket-Smi^h fik derfor til en Begyndelse kun lidt at gøre med ham; den, der
indviede Novicen i Biblioteksgærningens Mysterier, var den flittige og
hjær-tensgode, men meget opfarende Underbibliotekar Hans Gundorph. Uden at
man anede Grunden kunde han pludselig slaa ud i Fyr og Flamme og gribe
med begge Hænder op i sit store krusede Haar. Næsten altid var det en
ren Ubetydlighed, der bragte ham til at »fænge», og ligesaa hurtigt, som
det kom, var Uvejret forbi. Arbejdet gik med Fynd og Klem for ham, men
blev ofte afbrudt af lange Pauser; thi Gundorph var altid Tjenstvilligheden
selv ligeover for sit store Klientel af ældre og svagelige Damer, der
konsulerede ham i Bibliotekstiden og fik baade Raad og Hjælp i deres Pengesager
og Livssorger. Birket-Smith maatte derfor tage fat af alle Kræfter for at faa
Dagens Gærning fra Haanden, og det viste sig snart, at han var Månd for at
udrette noget; han blev Gundorph’s betroede Støtte og vandt gennem sit
ihærdige Arbejde et grundigt Kendskab til Biblioteket.
Sine arkæologiske Studier maatte han naturligvis under disse Forhold
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
