Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
246 SOFUS LARSEN
Virksomheden paa Biblioteket og det grundige Kendskab, han
derigennem vändt til alle dets Forhold, aabnede efterhaanden hans Øjne for, at den
Institution, til hvilken han havde knyttet sin Skæbne, led af adskillige Brøst.
Bygningen i Fiolstræde, hvor Biblioteket faa Aar før Birket-Smiths
Ansættelse havde faaet Plads efter i lange Tider at have været anbragt paa
Loftet over Trinitatis Kirke, var trods de store kunstneriske Skønheder, den
rummede, eller vel netop paa Grund af dem, forfejlet i hele sit Anlæg,
For dem, der som Bibliotekets daværende Chef mindedes de gamle miserable
Lokaler over Trinitatis Kirke, maatte den jo nærmest synes ideal, en
Kunstens og Videnskabens Helligdom, som det var formasteligt at røre ved;
men Birket-Smith havde, allerede længe før han blev den Styrende, faaet
Øjet op for dens store praktiske Mangler. Saalænge Thorsen stod ved
Roret, var imidlertid al Tale om Reformer paa dette Omraade udelukket ; endnu
mindre gik det naturligvis an, at en Undergiven blandede sig i Chefens
mærkelige økonomiske Dispositioner, der i Thorsens sidste Aar gjorde det i
Forvejen meget knappe Annuum til en rent nominel Størrelse. Det allermeste
maatte nemlig bruges til Afbetaling paa gammel Gæld, og selv ganske
nødvendige Ting var der ikke Rand til at anskaffe, saa at Bibliotekets Bestand
i disse Aar forringedes betydeligt, og mange Huller skabtes, som det senere
næsten blev umuligt at faa udfyldte. Her ventede der den eventuelle
Efterfølger et besværligt Restaurationsarbejde fuldt af daglig Resignation; men
foreløbig var der intet andet at gøre end at lade Tingene gaa deres skæve
Gang. Derimod var der en tredie truende Fare, for hvilken den gamle
Ledelse bar Ansvaret, og som Birket-Smith allerede som Assistent fik gjort
det første Skridt til at afværge. Det lykkedes ham nemlig omsider at
bevæge Thorsen til 5/n 1874 at indgive Forslag om Bevilling af 600 Rbd. til
Udarbejdelse af et nyt alfabetisk Katalog og en delvis Fornyelse af
Realkataloget (bevilliget paa Finansloven for 1876/77).
Det var paa høje Tid, at denne Foranstaltning blev truffet; thi paa
dette Omraade maatte Forholdene nærmest betegnes som fortvivlede:
Bibliotekets i Protokolform anlagte alfabetiske Katalog kunde vel endnu betragtes
som brugbart, skøndt det var ret skødesløst affattet, og Manglen paa
Konsekvens ved Fortsættelsen deraf allerede havde skabt en betydelig Forvirring
og Uoverskuelighed, som vanskeliggjorde Benyttelsen under den daglige
Tjeneste. Derimod var de paa samme Vis anlagte systematiske Protokoller
fra Nyerups og Rasks Tid, der tillige tjente som Pladskataloger, umulige
Labyrinther, et rent Virvar af Titler, kilede ind mellem hinanden. Det var
en lige saa stor Kunst at indføre en Bog i dem som bagefter at finde dens Plads ;
desuden var de opfyldte med Tillæg paa daarligt indhæftede eller løse Blade,
hvis oprindelige Plads det ikke altid var muligt at gætte sig til. Naar man
ser paa disse Misfostre, begriber man ikke, at der dog var saa megen Orden
i Opstillingen af Bøgerne paa Pladsen, som der var. Det, der dengang og
senere hen hjalp over Miseren, var Personalets grundige Memoria localis,
som stadig blev holdt i Aande ved et efter Forholdene betydeligt Udlaan.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>