Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
248 SOFUS LARSEN
mere Rede for de Principer, han fulgte. Om ikke ret lang Tid haaber jeg
at faa Lejligted til at give en udførlig Skildring af dette Værk, som han
ikke oplevede at se helt fuldført.
Ved Thorsens rigoristiske Sparesystem opnaaedes, at Biblioteket ved
hans Afgang stod gældfrit, og under den ny Styrelse blev Tæring altid paa
det omhyggeligste sat efter Næring, men det var ingenlunde altid en let Sag
at balancere mellem uafviselige Krav og Hensynet til, hvad Budgettet kunde
bære. Paa det Skær havde Thorsen lidt Skibbrud. For Birket-Smith var
ingen anden Udvej aaben end foreløbig at resignere ligeover for de store
Opgaver, Biblioteket ifølge Bestemmelserne skulde løse. Der kunde ikke
være Tale om at »repræsentere» Videnskaben i Medicin, Teknologi,
Naturhistorie (med Undtagelse af Botanik) samt alle naturvidenskabelige Fag ved
Hjælp af en aarlig Indtægt paa mellem 14- og 15 000 Kroner, hvoraf kun c.
7000 kunde anvendes til Indkøb af Bøger. Selvfølgelig gjorde han, hvad
han kunde for at komme ud af Uføret; men ny meget store Bevillinger
turde han, der skulde have saamange andre Fordringer honorerede, ikke
haabe at faa gennemført, og Smaasummer strakte kun til at fylde de værste
Huller. Dog lykkedes det ham, inden han fratraadte, at faa det aarlige
Budget (Legatsummerne iberegnet) bragt op til c. 25 000 Kroner, hvoraf mellem
13- og 14 000 Kroner kunde anvendes til Bogkøb. Bogbinderregningen slugte
nemlig en uforholdsmæssig stor Del af indtægterne, da ogsaa Udgifterne til
Indbinding af den stadigt voksende 4anske Aflevering hvilede paa denne
Konto.
Birket-Smiths tilbageholdende og forsigtige økonomiske Politik finder
maaske sin Forklaring deri, at han paa et meget tidligt Tidspunkt blev klar
over, at Biblioteksbygningen ikke blot var upraktisk i hele sit Anlæg, men
absolut ude af Stand til at rumme en kraftig Tilvækst uden meget
gennemgribende Ændringer, og om Tilbygning kunde der paa Grund af
Beliggenheden, navnlig siden Opførelsen af det zoologiske Museum paa Grunden mod
Krystalgade, ikke godt blive Tale — Bekostningerne var for store.
I rigtig Erkendelse af, at i Retning af Nybygninger var indtil videre
alle Sunde lukkede, fik han efterhaanden en hel Række Foranstaltninger sat
i Værk, der skabte Mulighed for, at Bygningen i adskillige Aar trods alle
Mangler kunde gøre nogenlunde Fyldest baade overfor den stærke Tilvækst
i Bestanden og det stadig stigende Besøg.
Dengang han tiltraadte Chefposten, var det Rum, hvor nu Udlaanet
og Læsesalen har Plads, ikke inddragne i Biblioteket, men benyttedes som
Auditorium. Udlaanet fandtes i det Værelse, hvor nu Tidsskriftlæsesalen er
anbragt, medens de diminutive Læsesale laa ud til Gaarden i det nuværende
Haandskriftrum. Haandbiblioteket var yderst beskedent — et Par smaa
Reoler — og Pladsen kun beregnet paa et meget faatalligt Publikum. En
enkelt Knagerække i Forstuen gjorde Tjeneste som Garderobe.
Gennemførelsen af de oven for antydede Ændringer og Bestræbelserne for samtidigt
at skaffe mere Reolplads, sikre Bygningen udadtil og forbedre Administra-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
