Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Claude Philibert 1709-84. Af Louis Bobé, København
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
(1758), Mallet, Historie de Danemark I—III (1758—77) 4to; Savary,
Dictionnaire de commerce (1759—65); Charles Bonnet, Essai analytique sur les
facultés de l’âme (1760) 4to; Joh. Henr. Schlegel, De optimo reformandi modo
oratio (1762); F. Mourier, Oraison funèbre de Frederic V (1766), 4to; Mémoire
instructif et justificatif sur l’affaire de Monsieur de Verrayon contre Henri
François Wulff (1767); Reverdil, Lettres sur le Danemark ; Belizaire, Théâtre
de Danemark; Joh. Ewald, Adam og Eva (1769); J. H. Schlegel, Obseruationes
criticæ et historicæ in Cornelium Nepotem (1778) 4to. Særlig maa fremhæves
det meget smukke Tryk af Mallets og Reverdils Mercure Danois (1753—60).
Philibert foretog ogsaa Eftertryk af franske Værker, som Raynals Histoire
philosophique og Marmontels Contes moraux.
Philibert besørgede i Tidsrummet 1756—61 alle Subskriptionsregninger
(»réglé les souscriptions») paa Bøger til Kongen, Kronprinsen og det kgl.
Bibliotek m. v. mod et aarligt Gratiale af 500 Rdlr. Herfor havde han leveret
Bøger til en samlet Sum af 8 500 Rdlr., deraf til Kongen 7 200 Rdlr., det
kgl. Bibliotek 1 000 Rdlr. og Kronprinsen 300 Rdlr. Efter 1761 var
Bestillingerne fra Hoffet ophørt, og Philibert indkom da 1763 med en Ansøgning
til Skatkamret om, at Hoffet for en Sum af ialt 8 000 Rdlr., hvoraf den ene
Halvdel skulde erlægges straks, den anden efter det samlede Opgør, i et
Tidsrum af 6—10 Aar skulde gøre deres Bogindkøb hos ham. Udvalget af
Bøger kunde ske efter hans Kataloger, iøvrigt pr. Kommission. Dette
Arrangement, som han foretrak for det tidligere, var for ham nødvendigt, for
overhovedet at kunne fortsætte Boghandelen og Trykkeriet, da han ikke solgte
Bøger nok til at holde begge i Gang, idet Papir og Tryksager herhjemme
var dyrere for ham end andetsteds. Sluttelig bad han om, at hele den nævnte
Sum maatte anbringes i det ham tilhørende Sted fra Kongens Nytorv.
Andragendet blev dog ikke bevilget. 1769 var Philiberts Forretning blandt de
6 Firmaer, der indgav Ansøgning om Befrielse for 7 1/2 % Told paa de fra
fremmede Steder indførte Bøger.
Philibert var en idérig Mand, der, rigtignok uden at slaa igennem,
vistnok som den første i Danmark fremsatte en Plan om Oprettelsen af et
offentligt Bibliotek. Hvis hans gode Idé var bleven til Virkelighed, havde
den sikkert udfyldt et Savn. Det maa erindres, at der paa den Tid ikke
gaves noget offentligt Bibliotek, som fulgte med i den nyere Literatur.
Universitetsbiblioteket havde endnu langtfra erstattet de ved Branden 1728
lidte Tab af Værker til Studiebrug, og det kgl. Bibliotek var ikke tilgængeligt,
hvilket ogsaa gælder de store Privatbiblioteker, hvortil kun Ejernes Venner
og Bekendte havde Adgang.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
