Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Från bok- och biblioteksvärlden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FRÅN BOK- OCH BIBLIOTEKSVÄRLDEN
121
over Robert de Nédouchels Dödsbo dateret
1469, _ Da det kgl. Bibliotek altid har været
fattigt paa middelalderlige Haandskrifter fra
England, er der ved denne Lejlighed gjort
Forsög paa at vinde bl. a. nogle af den
engelske Historieskrivnings gode Værker, men
det er ikke lykkedes. Derimod er tyske
Manuskripter stærkt repræsenterede blandt
Nyerhvervelserne. Fra et Kloster i Tyskland
er et overmaade stort Antiphonarium fra det
15. Aar hundrede i et samtidigt Bind med
ejendommelige Spænder i Form af
Dyrehoveder. Ny kgl. Saml. 1786 fol. har samme
Proveniens ; dette Haandskrift rummer en Del
utrykte theologiske Texter af större Omfang
og tilsidst et Stykke med Overskriften: »De
choreis an licite sint», hvorefter folgende
Linjer: »Hec collecta per egregium dominnm
Jacobum Küniken sacre théologie doctorem
in Carthusia Erffordensi anno Domini 1455».
Ny kgl. Saml. 1790 fol. er i Fölge en Note i
Bogen skrevet i Padua i det 15. Aarhundrede
af en Månd, hvis Navn nærmest peger mod
Frankrig1, men Haandskriftet har været i
tysk Eje og er værdifuldt, idet det indeholder
et af de ældste Exlibris, vi kender,
tilhö-rende Hilprandus Brandenburg de Bibraco.2
Det gamle Træsnit er fastklæbet paa Bogens
förste Blad, og derunder læses: »Liber
Cartu-siensium in Buchshaim prope Memmingen
proueniens a confratre nostro domino
Hil-prando Brandenburg de Bibraco continens
consilia domini Frederici de Senis. Oretur
pro eo et pro quibus desiderauit. »
Proveniensspörgsmaalet volder ofte
Forskeren stor Moje, men nu og da ogsaa nogen
Glæde navnlig naar det lykkes at bevise, at
vedkommende Haandskrift oprindelig hörte
hjemme i et af Europas gamle Kulturcentrer,
eller at det paa sin Vandring en Tid har
været til Huse i et eller andet fornemt
Privatbibliotek. Blandt vore ældre Manuskripter
er der adskillige, som stammer fra berömte
middelalderlige Klostre — St. Denis, St.
Germain des prés, St. Victor, Lobbes, St. Ulrich
og Afra i Augsburg, St. Maximin i Trier —
og med en vis Stolthed peger vi paa
Haandskrifter, som har tilhört Petau eller Foucault,
De nyerhvervede Haandskrifter har ikke saa
ærværdig en Proveniens, men nogle af dem
1 »Rodelphus dictus de Montfort scripsit hec
concilia Frederici de Senis Padue tune eo commorante».
2 F. Warnecke : Die deutschen Bücherzeichen 7—9.
— Svensk Exlibris-Tidskrift II.
har i senere Aar tilhört kendte Bogsamlere,
dog — ejendommeligt nok — ikke franske men
engelske; saaledes tilhörte Alain
Chartier-Manuskriptet Jarlen af Ashburnham, som
havde köbt det af den berygtede Bogtyv
Barrois,1 medens andre af de middelalderlige
Haandskrifter, som vi har erhvervet, stammer
fra Sir Thomas Phillipps’ rige Samlinger.2
Ogsaa blandt de yngre Haandskrifter, der er
köbt, hidrörer flere fra Sir Thomas Phillipps
ligesom fra Frederick North, Jarl af Guilford.
Til de middelalderlige Manuskripter er
nemlig at föje en större Gruppe af
Manuskripter fra det 17. og 18. Aarhundrede,
Samlinger til italiensk og fransk Historie. Det
af Ranke omtalte Arbejde »Relationi dello
stato deir imperio e della Germania per
tutto l’anno 1628» hörer ogsaa til vore
Nyerhvervelser.3 De slutter sig til en Del
Relationer, som har været i det kgl. Bibliotek
fra gammel Tid, men hvis Proveniens med
faa Undtagelser er ukendt, og hvis Indhold
næppe nogen Sinde har været provet.
Medens Udlandet er ret godt repræsenteret,
er de danske Manuskripter ikke mange. Det
mærkeligste Stykke er Fragmenterne af
Herman Weigeres Trykmanuskript, som har været
omtalt her i Tidsskriftet, mindre interessant
er en Oversættelse af Magnus Lagaböters
Lov, dateret 1592. Middelalderlige
Haandskrifter fra Danmark kan vi ikke opvise,
hvilket ikke kan undre, naar man betænker,
hvor sjældent disse dukker op, hvor lidet
talrige de maa være.4
Der har derimod været Lejlighed til at
erhverve en Del danske Breve fra nyere Tid
— Kunstnerbreve, Breve fra Höj skolekredse,
Breve fra politiske Personligheder,
Videnskabsmænd og Forfattere. Exempelvis nævnes
Breve fra Marstrand, Albert Küchler, Thorald
Læssøe og P. S. Krøyer — fra Christen Kold,
Termansen, Jeppe Tang, Gotfred Rode og
Ernst Trier, — fra Laurids og Peder Skau
samt Hans Kryger fra Bevtoft, — fra Grev
Lynav, A. S. Ørsted, Kammerherre Berling,
— Madvig og A. D. Jörgensen, endelig Breve
fra Baggesen, Ingemann, Hauch, Hertz,
Mol-fa ech, Ilia Fibiger, Herman Bang og Karl
1 Third appendix to the eigth report oi the
histori-cal mss. commission. 86.
2 Det kgl. Bibliotek har allerede tidligere köbt
Phillipps-Manuskripter paa Au etionerne i London,
3 Ranke: Sämmtliche Werke XXXIX 144.
4 Det kgl. Bibliotek ejer over et Tusind
middelalderlige Manuskripter, men deraf er næppe en
Tolvtedel af dansk Herkomst.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
