Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Landsbiblioteket i Reykjavík. Af Sigfús Blöndal, København
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I
LANDSBIBLIOTEKET I REYKJAVIK 169
den i Forholdet mellem ham og en Del af de i Köbenhavn bosiddende
Islændere, paa Grund af deres Kritik af hans Udgave af et islandsk Oldskrift, kom
Biblioteket dog ikke til at lide derunder. Voksende Pengebidrag fra Private,
gjorde det muligt at oprette et fast Fond. Det var ogsaa Rafn, som fik dette
sat igennem i 1834. I 1835 var dette Fond vokset til 1,385 Rigsdaler,
Biblioteket selv til 7,175 Bind. I 1834 fik Biblioteket for forste Gang
Pligteksemplarer fra Islands daværende eneste Trykkeri i Viôey, idet
Stiftsøvrigheden havde ved en Bortforpagtning af Trykkeriet tilsikret Biblioteket et
Eksemplar af alt hvad der tryktes der.
Kriegers Efterfølger K. E. Bardenfleth (Stiftamtmand 1837—41) mente
ikke at kunde afse Tid fra sine Embedsforetninger til Biblioteket, og dets
egentlige Ledelse overgik til Overretsassessor, senere Justitiarius, föröur
Jönassen. Dette var i visse Henseender uheldigt. Assessor Jönassen var en
begavet og dygtig Månd, men altfor optaget af sine andre Forretninger til at
skøtte Biblioteket. Han synes at have indskrænket sin Virksomhed der til
det allernødtørftigste. Dog blev der paa hans Foranstaltning tilvejebragt
og trykt et Katalog der blev udsendt i 1842. Det er et rent utrolig sjusket
og daarlig udført Arbejde. Jon Sigurösson gjorde det i Ny Félagsrit, 4.
Aarg. S. 131—142 (Kbh. 1844) til Genstand for en knusende Kritik. Han
siger at det er indlysende at »intet dannet Menneske har lavet Kataloget,
endsige da nogen af Bibliotekets Bestyrelse, men Forfatteren maa antages
at være en Arbejdsmand eller noget endnu mindre, og Bogtrykkeren en Dreng,
som har moret sig med at sammenstille til et Hele de hæsligste Bogstaver
af forskellige Skrifttyper___ Det er uforstaaeligt at Bibliotekets Bestyrelse
sender Kataloget rundt til Institutionens Velgørere; hvis det kom til
Horn-strandir [en afsides Egn i Vest-Island], vilde man sige, at Bogen var en
Skifting, som en ond Fé havde sendt i Stedet for det rigtige Katalog, for
at vække i Udlandet Foragt for Island og afholde Fremmede fra at vise dette
Land nogen Velvilje, især skræmme dem fra at forære Bøger hertil. » — Han
forlanger tilslut at Oplaget af Kataloget maa blive brændt og et nyt
Katalog udarbejdet og trykt paa Biblioteksdirektionens Bekostning. — Desværre
maa det indrømmes at denne strenge Dorn er vel begrundet. Rafn blev
ogsaa meget ærgerlig over Kataloget, og afslog at sende det rundt til sine
Forbindelser i Udlandet.
I 1845 skete der en vigtig Begivenhed i Bibliotekets Historie, idet
Biskop Steingrimur Jönsson døde. Han var en lærd Månd og havde erhvervet
sig en betydlig Samling Haandskrifter, hovedsagelig vedrørende islandsk
Genealogi, Personalhistorie og Historie. En Del af Haandskrifterne stammede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
