Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Landsbiblioteket i Reykjavík. Af Sigfús Blöndal, København
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
LANDSBIBLIOTEKET I REYKJAVIK 171
Lejlighed til at erhverve sig Finnur Magnussons Bibliotek. Denne Lærde, der
var død i 1847, havde efterladt sig en meget værdifuld Samling af islandske
Haandskrifter. Jon Sigurôsson gjorde hvad han kunde for at erhverve
Samlingen til Stiftsbiblioteket eller til Latinskolens Bibliotek. Imidlertid kunde
hverken de islandske Institutioner indbyrdes eller disse og Regeringen enes
om Sagen, — og medens Tiden gik hen med Skriverier og Smaaligheder
solgte Arvingerne Haandskriftsamlingen til Bodleian Library i Oxford.
Den utrættelige Rafn vedblev at virke for Biblioteket. Det faste Fond,
som han havde lagt Grunden til, var i 1855 vokset til 2,343 Rd. og fik nu
en Fundats dat. 20. Maj 1856 som fik kongelig Bekræftelse. Efter
Fundatsen skulde der af Renterne aarlig lægges 50 Rd. til Kapitalen, medens de
iøvrigt blev anvendte til Stiftelsens Tarv. Biblioteket modtog i 1857 store
Gaver fra Udlandet, navnlig fra Boghandler Heinrich Brockhaus i Leipzig,
Chefen for det verdenskendte Firma, som kunde Islandsk, og som herefter
saalænge han levede fra Tid til anden sendte store Sendinger til
Biblioteket. Biblioteket havde stadig sine Vanskeligheder med Bogbinderne.
Imidlertid blev det tildels hjulpet udover disse paa en meget ejendommelig Maade,
idet en Bogelsker, Amtsskriver Pall Pålsson ved denne Tid stillede sig
til dets Disposition. I en lang Række Aar arbejdede han gratis i
Haandskriftsamlingen, reparerede og indbandt Haandskrifterne selv paa egen
Bekostning, samt forfattede Registre til Samlingsbind, og han lod sig ikke nøje hermed,
men udstrakte sin Virksomhed ogsaa til en Del af Bibliotekets trykte Bøger.
For at skaffe Biblioteket forøgede Indtægter blev Laanernes aarlige
Afgift i 1854 sat op fra 48 Skilling til 96 Skilling. Dette i Forbindelse med
at man nu paa Jon Arnasons Initiativ lagde Hovedvægten paa at anskaffe
hvad der manglede af den ældre islandske Litteratur og indkøbe
Haandskrifter, naar man kunde, medens man derved afskar sig fra Køb af nyere
udenlandsk Litteratur, bevirkede en Tilbagegang i Bibliotekets Benyttelse i
de næste Aartier. Medens Antallet af Laanere i 1853 var 64 og af laante
Bind 64 er man i 1856 nede paa 39 Laanere og 879 Bind og i 1876 er der
kun 32 Laanere og 434 laante Bind!
En engelsk Ven af Island Charles Kelsall havde i 1853 testamenteret
en Sum paa £ 1,000 til Latinskolen i Reykjavik til Opførelse af en
Biblioteks-bygning. Stiftsøvrigheden gjorde et Forsøg paa at faa dette ændret, saaledes
at Bygningen ogsaa kom til at omfatte Stiftsbiblioteket og den nystiftede
islandske Præsteskoles Bibliotek. Denne fornuftige Plan blev dog til intet.
Man kan sige at de følgende Decennier i Grunden er en Dvaletilstand
for Biblioteket. Direktionen var kun lidet foretagsom. Stiftsøvrigheden ligesaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
