Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Från bok- och biblioteksvärlden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FRÅN BOK- OCH BIBLIOTEKSVÄRLDEN
209
Biblioteket har af Amtmandinde Nutzhorn købt
Digteren Carl Ludwig Emil Aarestrups
efterladte Papirer, der omfatter dels Manuskripterne til
de trykte Digte og Oversættelser, dels ogsaa til de
utrykte Arbejder og til Brudstykker af og Udkast
til Digte. Disse Papirer, der er indlemmede i Ny
kgl. Samling under Nr. 1809 Fol. maa indtil 1925 kun
benyttes af Docent ved Universitetet Dr. phil. Hans
Brix og mag. art. Raunkjær.
Under Redaktion af Svend Dahl har det kgl.
Bibliotek udsendt Accessionskatalog for 1919
omfattende den fremmede Litteratur, som i Aarets Løb er
erhvervet af 31 af Staten understøttede Biblioteker,
idet den Polytekniske Læreanstalts
Specialbiblioteker er taget under ét. Kataloget omfatter 357 Sider
delt i 32 Faggrupper. Den Gruppe, der omhandler
Verdenskrigen foreligger i Særtryk.
•
Rigsarkivet.
Rigsarkivar Dr. phil. Kr. Erslev har udsendt
Meddelelser om Rigsarkivet med Landsarkiverne for
Aarene 1906—1915. Det fremgaar af Forordet, at
det var nu afdøde Rigsarkivar Sechers Tanke, at den
Beretning, som han udsendte for Femaaret 1901—05
skulde efterfølges af en ny Femaars-Beretning for
Aarene 1906—10, og Arbejdet derpaa var ogsaa
paabegyndt. Mangehaande Forhold, Arbejdet med den
nye Bygning og paafølgende Sygdom, der førte til
Rigsarkivar Sechers Afsked den 11. November 1915,
forhindrede Udgivelsen, der saaledes først h ar kunnet
finde Sted nu suppleret med en ny
Femaars-Beretning. Hovedbegivenheden for Rigsarkivet var
Indflytning i de nye Lokaler, der i Følge Lov af 27. Maj
1908 skaffedes ved Ombygning af det gamle
kongelige Bibliotek. Byggearbejdet begyndte dog først
omtrent et Aar senere, idet en af Ministeriet nedsat
Kommission skulde udtale sig dels om selve
Byggeplanen dels om Facadens Udseende, der af
Rigsarkivaren ønskedes ændret derhen, at Antallet af
Vinduer fordobledes af Hensyn til
Belysningsforholdene dels i selve Arkivrummene, dels i Læsesalen,
et Ønske, der af historisk-antikvariske Grunde mødte
en Del Modstand. Komiteens Betænkning føjede
Rigsarkivaren, der ogsaa støttedes ved et Andragende
fra Arkivets Embedsmænd. I Juli 1910 paabegyndtes
Overflytningen af Arkivalierne til de nye Lokaler
og Læsesalen blev taget i Brug i December samme
Aar. I Marts 1911 begyndte Ombygningen af
Geheime-arkivbygningen, der blev færdig til Indflytning i
Maj 1912, men først i September samme Aar kunde
disse nye Lokaler tages helt i Brug.
Rigsarkivets Personale har i det forløbne Tiaar
undergaaet store Forandringer, idet tre af de øverste
Embedsmænd er afgaaet ved Døden. Rigsarkivar
Secher, der med Udgangen af 1915 havde faaet sin
Afsked paa Grund af Sygdom, døde den 8.
September 1918, Arkivar Kringelbach døde den 14.
November 1912, og Arkivar Thiset, der søgte sin Afsked
med Udgangen af 1915, døde den 14. Juli 1917. I
Stedet for disse tre blev Universitetsprofessor Dr. phil.
Kr. Erslev udnævnt til Rigsarkivar,
Arkivsekretær Laursen og Dr. phil. William Christensen,
der i 1912 efter Ansøgning var afskediget, udnævntes
til Arkivarer. Arkivernes Tilvækst er sket dels ved
den sædvanlige Aflevering fra Myndighederne, dels
ved Gaver, Deposita, Indkøb og Bytte. Ved Kong
Christian IX’s og Kong Frederik VJII’s Død
afleveredes disses Breve, henholdsvis 42 og 19 Pakker, der
skal henligge under Segl, de første til Aar 1960 de
sidste til Aar 1963. Til Kongehusets Arkiv, der
sorterer direkte under Rigsarkivaren, kan forøvrigt
kun opnaas Adgang ved særlig kongelig Resolution
Konseilpræsidiet har bl. a. afgivet det ene
Eksemplar af Danmarks Riges Grundlov af 5. Juni 1915
samt Overdragelsesdokumentet af 1912 paa »Danish
American National Park» ved Ræbild Bakker. Af
Gaver kan særlig fremhæves to Handelsarkiver,
Firmaet Thøger Froms og Handelshuset H. Kircks i
Helsingør, saadanne Arkiver har ikke tidligere været
repræsenterede. Endvidere er en Del private
Godsarkiver bleven overdragne dels til Rigsarkivet dels
til Landsarkiverne. I Aaret 1911 skænkede Arkitekt
Professor Herman Storck sin Samling af fremmede
Fyrstesegl, gejstlige og verdslige. Denne Samling
var oprindelig grundlagt af Præsten B. Ragotzky i
Potsdam og var gennem en Hr. F. Meyer kommet
til Professor Storck Den omfatter af Segl fra højere
gejstlige Personer 228 originale Vokssegl og 761
Afstøbninger og af verdslige Fyrstesegl 256 Vokssegl,
1,129 Afstøbninger og 7,097 Segl i Lak eller Voks med
Papirsovertræk. De tyske Kejsersegl gaar helt
tilbage til Henrik II. Landsarkivet i Odense har
modtaget Karen Brahes Bibliotek til Opbevaring, efteråt
H. M. Kongen den 11. Juli 1907 havde bifaldet, at
Overførelsen kunde ske uanset Klosterfundatsens
Bestemmelse. Klosteret bevarer dog sin Ejendomsret
til Biblioteket og skal stadig bære Udgifterne ved
Bøgernes Vedligeholdelse og Reparation. Ved Bytte
med det kgl. Bibliotek i Stockholm erhvervede
Rigsarkivet i 1907 Fyns Landstings Dombog for 1610—13
mod at afstaa Statholder i Vestmanland Ture Sparres
Kopibog for 1633—38, og samme Aar fra
Universitetsbiblioteket i Kristiania Aarhus Kapitels Tegnebog
1652—67 mod at afstaa en Kopibog fra Trondhjem
Kapitel (tidligere Kgl. Bibliotek, Ny kgl. Samling
Fol. 998).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
