Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
RECENSIONER ___141
skrifter og c. 8,000 Diplomer dels originale dels Afskrifter. Ogsaa Frederik
IV viste Biblioteket sin Interessse, idet han skænkede det c. 2,000 Dubletter.
Afhandlingen ledsages af et Billede af Trinitatis Kirke, som havde huset
Biblioteket før Branden, og hvorhen det efter endt Restauration atter flyttedes
i 1731, indtil det i 1861 fik sin nuværende egen Bygning. B. Erichsens
Afhandling, der er skrevet paa Grundlag af den trykte Litteratur, af
Haandskrif ter og Universitetets Arkiv giver et meget levende og interessant Billede
af Universitetsbibliotekets Tilblivelse, saa at man maa haabe, at ogsaa det
følgende halvandet Hundrede Aar maa friste ham til Fortsættelse.
Universitetets Arkivs Historie er skildret af Bibliotekar Victor Petersen, idet der
med Universitetets Arkiv forstaas Konsistoriums Arkiv, Hovedarkivet, de
enkelte Fakulteters Arkiver og Kommunitetets Arkiv forenedes først i 1870
— 73 med Hovedarkivet. Selvom ogsaa en Del Arkivalier i Aarenes Løb er
gaaet til Grunde ved Skødesløshed og Vanrøgt, foreligger Arkivet saa
righoldigt, at det giver et uvurderligt Bidrag til Universitetets Historie. Det
undgik lykkeligt den Skæbne, som ved Ildebranden i København 1728 og
delvis ogsaa ved Bombardementet i 1807 ramte saa mange andre Samlinger,
men det undgik ikke den Skæbne, som skyldes Udlaan og Undladelse af
Tilbagelevering. Saaledes er det gaaet til, at det kgl. Bibliotek ligger inde
med en Del Arkivalier, som det i 1822 erhvervede ved Køb af den Kall’ske
Haandskriftsamling, der rummede flere Tusend af Universitetets originale
Aktstykker, som Abraham Kali havde laant men ikke tilbageleveret. En
lille Del af disse Aktstykker er senere ved Bytte vendt tilbage til deres rette
Plads. Paa Grundlag af alle disse Arkivdokumenter har Victor Petersen
skrevet Arkivets Historie, der nødvendigvis kun har kunnet blive en
Oversigt °é nar løst denne vanskelige Opgave paa en udmærket Maade.
Interessen for Arkivet og dets Ordning har i Tidernes Løb været levende nok,
og talrige Forsøg paa at skaffe det gode Kaar er gjort, men er atter opgivet,
og det er først den senere Overbibliotekar Birket-Smith, der paabegyndte
det Arbejde, der i den nyeste Tid har fundet sin Afslutning, idet Arkivet nu
har fundet sin forhaabentlig blivende Plads i Universitetsbiblioteket under
fuldt betryggende Former og under sagkyndig Ledelse. Forfatteren
offentliggør en Del Dokumenter vedrørende hele dette vigtige Spørgsmaal, ligesom
forskellige andre Skrivelser, der tjener til Belysning af Arkivets brogede
Indhold. Af Bibliotekets Specialsamlinger behandler Alfred Krarup
Haandskrif-terne, en noget kortfattet og for skematisk Fremstilling, der ikke bringer
noget nyt og vel endda knap giver saa godt et Billede af Samlingen, som
det der er givet af Carl S. Petersen i den af Sv. Dahl udgivne Haandbog i
Bibliotekskundskab. Ulige interessantere er den af Johan Eyser skrevne
Afhandling »Vore verdensberømte gammeliranske Haandskrifter». Det er en
vanskelig Opgave at give en letlæselig Fremstilling af den Betydning denne
Samling har, men det er lykkedes Forfatteren at give den ukyndige Læser
en fornøjeligt Billede baade af Samlingens Indhold og af Maaden, hvorpaa
den er bleven til takket være Rasmus Rask og Orientalisten N. L.
Westergaard. Overbibliotekar Dr. Sofus Larsen har ydet et boghistorisk Bidrag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
